ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Forskel mellem versioner af "Egoland"

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning
 
Linie 51: Linie 51:
  
 
[http://www.egoland.dk/ Egolands egen hjemmeside]
 
[http://www.egoland.dk/ Egolands egen hjemmeside]
 +
 +
[[Category:Danske Tegneserier]]

Versionen fra 1. jan 2007, 12:11

Dansk tegneserie af Ivar Gjørup også kendt som Olfax.

Startede oprindeligt i dagbladet Information men flyttede senere til Politiken hvor serien stadigt fortsætter efter en mindre pause.

Persongalleri

Hovedpersonen i serien Divius Madsen er Gud, men bevæger sig ned blandt menneskene. Det fører ham indledningsvist ind på en psykiatrisk afdeling hvor han møder en lang række af de øvrige personer i serien.

Som serien udvikler sig udvikler der sig et forhold mellem Divius og en af patienterne ved navn Sandra, også kaldet Sandru Sandra, som plages af momentane klarsyn hvor hun ser verden uden de rosenrøde briller vi mennesker ofte anlægger.

De får senere datteren Gaia.

Mytologi, filosofi og spisfindigheder

Ud over kommentarer til aktuelle begivenheder bevæger Egoland sig ofte ud i kommentarer til den klassiske mytologi og filosofiske emner, for eksempel viser det sig til brylluppet mellem Divus og Sandra at hans forældre er Zeus og Hera fra den græske mytologi. Et andet eksempel er det motto som Divus tilskriver sin bil, der muligvis ikke helt overholder færdselsreglerne, "at være, ikke at synes".

Denne type spisfindigheder går igen i mange af seriens striber, såvel som i titlerne på de forskellige albums, for eksempel "Hunnen er menneskets bedste ven" eller "Menighed gør stærk".

Udgivelser i albumform

Egoland samles løbende i albumform, hvoraf der i skrivende stund findes 18 udgivelser. Disse kan alle købes fra seriens hjemmeside.

1. Hvor der er verdensrum er der husrum 2. Røven af 4. dimension 3. Hunnen er menneskets bedste ven 4. Hjertets renhed er at ville et eller andet 5. Gid Gud Gad 6. Madsens konstans 7. 1/2LELUJA ! 8. Homo Zapiens 9. En VidBog om Øvropa 10. Af ord er du kommet 11. Udødelighed varer ikke evigt 12. Og Gud saa at alt var fedt 13. Trettende Morskab 14. DNABC for begyndere 15. Nåde for noget 16. Phiis und Ballade 17. Livet er ikke selvbiografisk 18. Menighed gør stærk

Kontroverser med Politiken

I 2006 opstod en alvorlig kontrovers mellem Gjørup og Politikens redaktør som førte til at Gjørup sagde sin stilling op. Baggrunden var et skift i format hos Politiken som medførte at Egoland blev flyttet fra sin hidtidige position som "editorial cartoon" til den knapt så flatterende plads ved siden af WulfMorgenthaler på bagsiden af avisen.

Striden blev dog løst efter et par måneder og Egoland er nu tilbage på sine vante plads.

Links

Egolands egen hjemmeside