ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Jens Lyn

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Version fra 2. mar 2007, 19:46 af Helene Majbritt (diskussion | bidrag) Helene Majbritt (diskussion | bidrag) (JENS LYN)
(forskel) ←Ældre version | se nuværende udgave (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til:navigering, søgning

Jens Lyn, også kendt under det engelske navn Flash Gordon, er en science fiction-tegneserie fra 1930’erne. Denne blev tegnet af amerikaneren Alex Raymond og den første udgivelse så dagens lys i januar 1935. Tegneserien blev dog hurtigt efterfulgt af radioepisoder og flere udgivelser.

Historien om Jens Lyn tager sit udgangspunkt i opfindelse af et rumskib, hvorefter Jens Lyn og hans to rejsefæller, dr. Hans Zarkov og Dale Arden rejser til planeten Mongo. De tre personer strander imidlertid på planeten, hvor de her stifter bekendtskab med dennes indbyggere. Mongo har tidligere været beboet af forskellige, udviklede samfund, om end disse gradvis er blevet fordrevet af den ondskabsfulde, tyran Kejser Ming – på engelsk kaldet Ming the Merciless.

Planeten Mongo er en parallel til Jorden og dennes geografi. På Mongo finder man bl.a. det tropiske område, Tropica. polaregnen Frigia og den frodige skovregion, Arboria. Derudover forekommer de mere fantasifulde elementer - en flyvende by og et undersøisk kongedømme.

De tre rejsende fra Jorden får, ved ankomsten til Mongo, en varm velkomst af Prins Barin. Han er konge over skovregionen Arboria og meget forelsket i prinsesse Aura. Under de rejsendes ophold på Mongo udvikler Jens Lyn og prinsen et nært venskab. Prinsen viser sig at være den retmæssige arving til herredømmet over Mongo, om end Ming har fordrevet prinsen og hans tilhængere – heriblandt Mings egen datter, prinsesse Aura, og herefter taget magten. Jens Lyn, dr. Hans Zarkov og Dale Arden bedrager efterfølgende med hjælp til at vælte Ming.

I 1974 nåede Jens Lyn nye højder, da udgivelsen af en semi-pornografisk filmisk parodi blev en realitet. Denne gik under navnet ”Flesh Gordon”. Filmen blev en succes og hermed etableredes en ”kult”.

”Television Critics Association” offentliggjorde tidligere i år, at optagelserne af 22 episoder påbegyndes i Canada i starten af 2007. Efter planen skulle de nye episoder være sendeklare i juli måned på Sci Fi Channel. Ming, Dale Arden og dr. Hans Zarkov er alle sagt at tage del.