Jens Lyn
Jens Lyn, også kendt under det engelske navn Flash Gordon, er en science fiction-tegneserie fra 1930'erne. Denne blev tegnet af amerikaneren Alex Raymond og den første udgivelse så dagens lys i 1934. Tegneserien blev hurtigt efterfulgt af radioepisoder og flere udgivelser.
Indhold
Baggrund
Historien om Jens Lyn tager sit udgangspunkt i opfindelse af et rumskib, hvorefter Jens Lyn og hans to rejsefæller, dr. Hans Zarkov og Dale Arden rejser til planeten Mongo. De tre personer strander imidlertid på planeten, hvor de stifter bekendtskab med dennes indbyggere. Mongo har tidligere været beboet af forskellige, udviklede samfund, om end disse gradvis er blevet fordrevet af den ondskabsfulde tyran, kejser Ming – på engelsk kaldet Ming the Merciless.
Planeten Mongo er en parallel til Jorden og dennes geografi. På Mongo finder man bl.a. det tropiske område Tropica, polaregnen Frigia og den frodige skovregion Arboria. Derudover forekommer de mere fantasifulde elementer - en flyvende by og et undersøisk kongedømme.
De tre rejsende fra Jorden får, ved ankomsten til Mongo, en varm velkomst af prins Barin. Han er konge over skovregionen Arboria og meget forelsket i prinsesse Aura. Under de rejsendes ophold på Mongo udvikler Jens Lyn og prinsen et nært venskab. Prinsen viser sig at være den retmæssige arving til herredømmet over Mongo, om end Ming har fordrevet prinsen og hans tilhængere – heriblandt Mings egen datter, prinsesse Aura, og herefter taget magten. Jens Lyn, dr. Hans Zarkov og Dale Arden bidrager efterfølgende med hjælp til at vælte Ming.
Avisudgaver
- Søndagssider, Alex Raymond, 1934-1943
- Dagstriber, Austin Briggs, 1940-1944
- Søndagssider, Austin Briggs, 1944-1948
- Søndagssider, Mac Raboy, 1948-1967
- Dagstriber, Dan Barry, 1951-1990
- Dagstriber, Harry Harrison, forfatter, 1958-1964
- Søndagssider, Dan Barry, 1967-1990
- Søndagssider og dagstriber, Ralph Reese & Bruce Jones, Gray Morrow, 1990-1991
- Søndagssider og dagstriber, Thomas Warkentin, 1991-1992
- Søndagssider, Richard Bruning, Kevin VanHook, Thomas Warkentin, 1992-1996
- Søndagssider, Jim Keefe, 1996-2003
Seriehæfter
- David McKay Publications King Comics nr. 1-155 (1936-1949, genoptryk af avisserien)
- Dell Comics Four Color Comics nr. 10, 84, 173, 190, 204, 247, 424, 512; Flash Gordon nr. 2 (1945-1953, første to er genoptryk af avisserien)
- Harvey Comics nr. 1-5 (1950, genoptryk af avisserien)
- King Comics nr. 1-11 (1966-1967)
- Charlton Comics nr. 12-18 (1969-1970)
- Gold Key Comics nr. 19-27 (1978-1979)
- Whitman Comics nr. 28-37 (1980-1982)
- Seriemagasinet nr. 181, 191, 192, 194-202.
- Fantomet nr. 148-151, 155, 159, 165, 168, 170, 173, 175, 176, 178, 245, 247, 248, 250, 256, 259, 260 og 263.
Engelsksprogede samleudgaver
- The Complete Flash Gordon Library
- Flash Gordon and Jungle Jim
- Al Williamson's Flash Gordon
- Flash Gordon Comic Book Archives
- Pacific Comics Club Presents Flash Gordon
- Mac Raboy's Flash Gordon
- Flash Gordon (Kitchen Sink)
- Flash Gordon (Nostalgia Press)
- Flash Gordon (Checker)
Danske album
- Hitserien nr. 7: Jens Lyn
- Seriebiblioteket nr. 5: Jens Lyn 1937
- Flash Gordon - filmen om Jens Lyn som tegneserie
Norsk bog
Filmatiseringer
Serien er flere gange blevet konverteret til levende billeder. Både i 1930'erne og 1950'erne blev der lavet tv-serier over Raymonds serie. I 1936-serien blev Jens Lyn således spillet af den olympiske guldvinder og tidligere Tarzan-skuespiller Buster Crabbe.
I 1974 nåede Jens Lyn nye højder, da udgivelsen af en semi-pornografisk filmisk parodi blev en realitet. Denne gik under navnet Flesh Gordon. Filmen blev en succes og hermed etableredes en "kult".
En rigtig filmatisering dukkede ikke op før i slutningen af 1980, hvor "Flash Gordon" produceret af Dino de Laurentis så dagens lys. Filmen er nok mest husket for sit soundtrack af rockgruppen Queen. Sam J. Jones gør ikke noget stort indtryk i rollen som Flash, mens karakterskuespillere som Max von Sydow og Brian Blessed gør sig udmærket som henholdsvist kejser Ming og prins Vultan. Den senere James Bond-skuespiller Timothy Dalton optræder i rollen som prins Barin.
"Television Critics Association" producerede 22 episoder i Canada i 2007, disse blev sendt 2007-2008 på Sci Fi Channel. Ming, Dale Arden og dr. Hans Zarkov er alle med.