ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Uncle Scrooge

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning

Indledning

Uncle Scrooge er et amerikansk serieblad opkaldt efter Disney-figuren onkel Joakim, der på engelsk også hedder Uncle Scrooge.

Hæftet startede som en del af serien Four Color Comics med nr. 386, 456 og 495 og fortsatte så som Uncle Scrooge nr. 4, og for dette kvartalsudgivne hæfte producerede Carl Barks mange af sine klassiske, længere serier, som f.eks. En spændende dyst, De usynlige venner og Kong Salomons miner.

I februar 2011 er serien nået til nr. 400, som udgives af forlaget Boom! Studios under deres "Boom! Kids" mærke.

Historierne

Onkel Joakim blev så populær en figur, at han mod slutningen af 1953 fik sin egen serie, Uncle Scrooge, herefter US. Serien startede med nummer 4, formentlig fordi der relativt kort forinden var publiceret tre historier med Joakim som hovedfigur i Four Color-serien (FC):

Disse udgivelser nævnes i dag da også ofte som nummer et, to henholdsvis som nr. tre.

Uden undtagelse er samtlige Carl Barks' US-forsider forsynet med motiv af onkel Joakim. Frem til nr. 45 vises alene onkel Joakim uden forbindelse til hæftets indhold. Disse forsider viser – med betydelig fantasi – en tegning af onkel Joakims pengefetichisme. Fra og med nr. 45 indeholder forsiden også onkel Joakim-historiens titel og den er komponeret omkring historiens episke indhold, tema mv. Anders And og ungerne er nu næsten altid med på forsiden. Det enkelte hæftes onkel Joakim-historie har i dag alle en titel, men US-historiernes førsteudgaver fik faktisk først en titel fra og med nr. 9. Derefter var der en titel at finde i historiens rude nr. et og, som tidligere nævnt, fra og med nr. 45, også på forsiden. Eneste undtagelse herfra er FC nr. 386, som har titlen Only a poor old Man, det endda på forsiden. Følgende US-galleri indeholder billeder af forsiderne og sammenhængen mellem de originale amerikanske titler og de tilsvarende danske oversættelser, eller måske rettere sagt gendigtede danske titler. Det skal nævnes, at i ganske enkelte tilfælde er den danske titel af US-historierne gået forud for en amerikansk; i disse tilfælde er der naturligvis ikke tale om nogen gendigtning endsige oversættelse. Flere historier har flere titler såvel på de amerikanske publiseringer som på de danske. Her er, efter bedste evne anført de ældst, kendte titler

Uncle Scrooge serieindeks Indeks indeholder alene titlen fra hovedhistorien. Nævnes skal, at hæfterne også korte udfyldningshistorier og ensidet gags med Onkel Joakim. Både med og uden Anders og ungerne. Numrene 14-41 og 46-48 har også alle en fire siders Georg Gearløs historie. Alle historier samt forsider er tegnet af Carl Barks.


Oversigt over Onkel Joakimhistorierne
Nr. Originaltitel Publiceringsdato Sider Danske titler og udgaver
4 [Ingen originaltitel] 1953, Dec XX De usynlige venner

Eksterne links