ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Yalek

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning
Yalek vignet.jpg


Yalek logo.jpg

Spændingsserie skabt af det belgiske makkerpar André-Paul Duchâteau og Christian Denayer, der også står bag serien Tom Fart. Seriens hovedpersoner er Yalek, der er af indiansk oprindelse, og hans faste makker amerikaneren Donald Book, kaldet "Pocket". De er begge ansat på et stort amerikansk tv-selskab.

Lidt om serien

Serien kommer i stand ved at Tibet i 1966 præsenterer tegneren Christian Denayer for forfatteren André-Paul Duchâteau. Christian Denayer assisterer Tibet på serien Allan Falk, og André-Paul Duchâteau er forfatter på samme serie. Sammen skal de to skabe en serie for den belgiske avis Le Soir.

Forfattere og tegnere

André-Paul Duchâteau er fast forfatter på serien og har skrevet alle historierne. Dog har Stephen Desberg været medforfatter på historien Bermuda-trekanten. Christian Denayer tegner de første 8 historier frem til 1978. Herefter bliver Jacques Géron fast tegner på serien.

Udgivelser i serien

Yalek vignet 2.jpg

Serien starter den 22. oktober 1969 som følgeton i den belgiske avis Le Soir i ungdomstillæget Le Soir Jeunesse. Her løber serien fast frem til 1975, hvorefter den forstætter som følgeton i Le Soir Illustré. Frem til 1978 bliver det til i alt 8 lange historier, der alle sideløbende også udkommer som album på både fransk og hollandsk - på nær den sidste af historierne Bermuda-trekanten (Le Triangle maudit), der af en eller anden grund ikke udkommer som album. Først i 1999 bliver historien udgivet på hollandsk i sort hvid i 1000 eksemplarer.

I 1979 stopper serien som følgeton i Le Soir og med Christian Denayer som tegner. Men den fortsætter i seriemagasinet Super AS. Nu med Jacques Géron som tegner.

I alt bliver det til 18 album, hvoraf kun de 17 er udgivet på fransk.

I Danmark får historien premiere i albumserien Superserien Senior i 1976 med historien Fanget i Yacomac, der er det 4. album i den franske albumserie. Det bliver dog kun til denne ene udgivelse med Yalek i albumserien, og det eneste album på dansk.

I 1977 tages serien op i Tempo og fortsætter i Supertempo med i alt 8 historier, der udkommer i kronologisk orden. Det er alle de historier, Christian Denayer har tegnet til serien. Historien Det hemmelige våben er den eneste historie, der ikke er afsluttet, da seriemagasinet Tempo går ind i 1979. Men de sidste 8 sider med den hæsblæsende afslutning på historien bliver bragt som tillæg i det første nummer af Supertempo. Yalek satte således det sidste punktum på 14 år med seriebladet Fart og tempo. Se de enkelte historier eller Fart og tempo-oversigten for detaljer.

Oversigt

Årstallet viser, hvornår historien første gang bliver udgivet. For de første historier er dette som føljeton, enten i aviser eller serieblade. Fransk nummer henviser til albumudgave. Album nr. 17, Missions "kamikaze", der er udgivet i 2011, indeholder 4 korte historier, der oprindeligt er udkommet i seriemagasinet Super As i 1980.

Yalek
Fransk originaludgave Antal
sider
Forfatter Tegner Danske udgaver
Nr År Historie Album Titel Serie, nr. og år
1 1969 Y comme Yalek 44 Duchâteau Denayer Indianerreporter Tempo 1977 nr. 23 - 32
2 1970 L'Araignée de fer 44 I ederkoppens spind Tempo 1977 nr. 40 - 48
3 1971 L'Empire de la peur 44 I frygtens greb Tempo 1978 nr. 50 - 79/3
4 1972 Les Prisonniers de Yacomac 44 Fanget i Yacomac
Pyramidens ofre
Superserien Senior nr. 23, 1976
Tempo 1979 nr. 4 - 9
5 1973 Apocalypse en direct 44 Det hemmelige våben Tmp nr. 32 - Supertmp nr. 1, 1979
6 1974 La Ville sans ombre 44 Byen uden skygger Supertempo 1979 nr. 3
7 1976 Le Maître de Bannock 44 Mysteriet i Loch Ness Supertempo 1980 nr. 9
1978 Le Triangle maudit 44 Duchâteau
& Desberg
Bermuda-trekanten Supertempo 1980 nr. 15
8 1979 Cataclysme en mondiovision 44 Duchâteau Géron
17 1980 Les grains de la folie Missions
"kamikaze"
8
Mission kamikaze 8
Kam comme kamikaze 7
Le coffre aux illusions 7
9 Viking, puissance 1000 44
10 1981 Opération Nessy 44
11 Zone interdite 44
12 1982 L'île de corail 44
13 1983 Alerte à Kourou 44
14 1984 Les yeux de flamme 44
15 Le territoire du diable 44
16 1985 La clef d'or 44

Forsider

Eksterne links