Analyse af billedmedier
|
Danske udgaver:
|
Forlagets beskrivelse
I løbet af de seneste årtier er de visuelle mediers indflydelse på vores kultur øget markant. Medierne præger vores identitetsdannelse, sprog og ikke mindst holdninger. Læsningen og afkodningen af billedmediernes udtryk er i forlængelse heraf blevet en essentiel kundskab.
Denne lærebog præsenterer en række af de grundlæggende medieanalytiske teorier, og den introducerer et begrebsapparat, der kan anvendes i analysen af visuelle medier, der spænder fra tegneserier over billeder til film, tv og web-kommunikation.
Bogen betoner mediernes særlige æstetik og teknologiske egenart, da en stor del af betydningsdannelsen i billedmedier sker via samspillet mellem det enkelte medies ’indhold’ og dets formspecifikke træk (klipning, komposition, kamera, lydspor, tekst, talebobler m.m.).
Bogen er skrevet til brug i undervisningen i medieanalyse og beslægtede fag ved universiteter og højere læreanstalter.