ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Captain Communist

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning
Captain Communist Splashpage.jpg

Captain Communist er skrevet af Peder Riis og Bjørn Steffensen og tegnet af Peder Riis. Udgivet som internettegneserie i årene 2003 til 2006. Seriens hjemmeside.

Serien er kendetegnet ved sit særprægede (og ifølge tegneren, dovne) layout, hvor et par enkelttegninger er sat ind på en sort baggrund, der også indeholder tegningens tekst. Stregerne er rå blyantstegninger, enkelte gange med vigtige elementer farvelagt, og teksten rød computertekst. Et andet kendtetegn er seriens brug af opfindsomme bandeord som "kapi-frådere" og "jødesmovs". Serien er stærkt satirisk og ikke særligt børnevenlig.

Baggrund

Serien startede med en "tilfældig" tegning af Captain Communist, som Riis viste Steffensen. Steffensen fik idéen til en historie med figuren, og det startede et samarbejde om serien. Riis var imidlertid den af de to, der brændte mest for serien, og langsomt påtog han sig en større rolle, indtil Steffensen til sidst nøjedes med at komme med idéer til bandeord og fornærmelser.

Historie

I en verden, hvor superheltene er døde på mystisk vis, planlægger Captain Communist fra sit sibiriske hovedkvarter at overtage verdensherredømmet. Desværre for ham er han ikke den eneste, der har fået den ide: Superskurke som NaziBitch og Megapaven hærger kloden, og hvis der skal være nogen fremtid for verdenskommunismen, må Captain Communist tage affære.

Persongalleri

Captain Communist (figur).jpg
Captain Communist
Seriens... om ikke helt, så protagonist. Virkelige navn: Alexander Alexeev. Superkræfter: Ingen, udover en høj smertetærskel, foranlediget af en hård opdragelse, og veltrænede kampegenskaber. Leder kommunistiske verdensomstyrtende tropper. Har mange trofæer fra døde superhelte hængende på sine vægge.
NaziBitch.jpg
NaziBitch
Seriens gemmengående antagonist. Led og brutal, endog endnu mere end Alexeev. Leder nazistiske verdensomstyrtende tropper.
Soviet Soldier.jpg
Soviet Soldier
Captain Communists trofaste håndlanger. Er i stand til at grave med høj fart. Lider af hukommelsestab, men Captain Communist har fortalt ham at han altid har været hans trofaste håndlanger.
Commie-Bot.jpg
Commie-Bot
Bygget af omsmeltede æresmedaljer fra den Røde Hær, og hærdet i blod fra NATO-soldater og andre krigsfanger - Commie-Bot er Captain Communists stærkeste våben i kampen mod den frie verden.

Se en længere og mere udførlig liste på Captain Communists figurside

Desuden optræder TV-reporteren Gwenny Fran, der er en parafrase over Riis' kærestes forfatternavn, Gwennafran.

Album i serien

Serien består af 17 kapitler, der alle kan læses her: [1]. Serien fylder i alt 133 sider.

Specialtitler

I forbindelse med seriens 3-års jubilæum udfærdigede tegneren Henning Larsen en 28-siders fan-tegneserie. Serien blev overrakt Riis og findes kun i det ene eksemplar.

Eksterne links