ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Cowboy Henk

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning
 
 

Cowboy Henk.jpg

 
Forfatter: Kamagurka
Tegner: Herr Seele
Oversætter: Naja Møllmann-Ibsen
Originaltitel: Cowboy Henk
Originaludgave: 2013: Frémok

Danske udgaver:

Forlagets beskrivelse

For første gang på dansk kan vi nu møde den belgiske tegneseriehelt Cowboy Henk. Henk har hjemsøgt sine skaberes drømme i mere end 30 år og er i den tid blevet et veritabelt popikon i hjemlandet. Bredskuldret og tomhjernet: på samme tid en grotesk pendant til både Tintin og Superman, i sit helt eget univers rundet af René Magrittes belgiske surrealisme; kort sagt, uden for kategori. Vi møder Cowboy Henk i de mest absurde situationer, som han oftest reagerer på med en underligt dragende blanding af ophøjet ro og uforudsigelighed.

Når han får skræddersyet et jakkesæt til at fodre ænder i - fordi han er en rebel. Når han nøgen æder græs - i sympati med køerne. Eller bare når han bygger en af sine venner om til en reol. Cowboy Henk fik sin debut i det belgiske ugemagasin Humo i 1981, og har gået der siden, og i Frankrig gik serien i Fluide Glacial, Psikopat og Hara Kiri i 80'erne og 90'erne. I USA optrådte den flere gange i Art Spiegelmans og Françoise Moulys legendariske kultmagasin Raw. Helt for nylig har Cowboy Henk i 2014 vundet kulturarvsprisen ved den internationale tegneseriefestival i Angoulême i Frankrig. Med denne udgivelse ønsker Forlæns endelig at præsentere denne moderne klassiker for det danske publikum. Bogen indeholder et udvalg af de bedste striber fra alle årene, og udvalget af striber er foretaget af seriens skabere Kamagurka og Herr Seele selv. Alle striber er nyscannede og -farvelagte til anledningen. Tag godt imod Cowboy Henk!