Den store komiklex
Den store komiklex eller bare Komiklex er et illustreret og ambitiøst leksikalt opslagsværk over så godt som alle[1] tegneserieudgivelser på dansk. Alle udgivelser er prissatte efter aktuel antikvarisk værdi. Udførlige registre og værdiansættelseskriterier.
Indhold
Baggrund
Værket er oprindelig skabt af Pegasus' grundlægger Jussi Adler-Olsen (Jussi H. Olsen) og hans medarbejder Henning Visti Rasmussen. Jussi Adler-Olsen drev forretningen Pegasus fra dens start i 1972 frem til 1980, da han ønskede at hellige sig andre interesser. Med Komiklex ville Jussi markere afslutningen på 'eventyret' med en komplet fortegnelse over tegneserier, udgivet i Danmark. Jussi startede forlaget Donna og blev redaktør og udgiver af bogen, mens Henning Visti Rasmussen blev forfatter. Førsteudgaven ser ud til at være skrevet på en elektronisk skrivemaskine. Dengang var rettelser inde i teksten ikke så nemme som nu, så en halv side med rettelser fandtes foran i bogen, se illustration!
Efter 2. udgave trak Jussi sig ud af projektet, og siden har Henning stået for arbejdet med at opdatere og udvide denne tegneserieentusiasternes bibel. De nye udgaver har ikke blot været ajourført med de seneste årgange, der er også tilføjet nye afsnit udover grundideen, den leksikale del af værket. Således indeholder 4. udgave både et Barks-indeks og et Rosa-indeks, mens 5. udgave indeholder et farvetillæg.
For sin enestående arbejdsindsats for tegneseriemediet fik Henning Visti Rasmussen i 2006 Interpresses tegneseriepris.
Efter 3. udgave fra Carlsen Comics vendte værket tilbage til Pegasus, hvor indehaveren Bo Bjørn Hansen blev medredaktør og udgiver af værket.
Udgaverne
- Komiklex 82. (Forsiden har undertitlen Fra Buster Brown til Valhalla).
- Dansk Tegneserie Lexikon. Den store Komiklex, 2. udgave.
- Tegneserieudgivelser i Danmark 1847-1988. Den store Komiklex, 3. udgave.
- Tegneserieudgivelser i Danmark 1847-1997. Den store komiklex, 4. udgave.
- Dansk tegneseriebibliografi 1847-2005. Den store komiklex, 5. udgave.
Første udgave
Komiklex 82 (Forsiden har undertitlen Fra Buster Brown til Valhalla)
Af Jussi Henry Olsen, Henning Visti Rasmussen og Flemming Ailén
Produktion: Jussi Henry Olsen
Redaktion: Jussi Henry Olsen og Henning Visti Rasmussen
Layout og tegning af forside: Jesper Helbo
Bagsidefoto: Carl Rosschou
Tekstlayout: Peter Wodskou og Henning Visti Rasmussen
© Jussi Henry Olsen og Henning Visti Rasmussen
Forlaget Donna, 1982
ISBN 87-88-287-12-2 (978 87 88287 12 7)
Indhold
- Forord
- Oplysningerne Komiklex kan give
- Priser
- Hvordan slår man op i Komiklex
- Tilføjelser og rettelser til Komiklex 82
- Komiklex 82
- Annoncer
Anden udgave
Dansk Tegneserie Lexikon. Den store Komiklex
Af Henning Visti Rasmussen, Jussi Henry Olsen, Flemming Ailén og Philip Treschow
Redaktion: Jussi Henry Olsen
Omslag: Jesper Helbo og Ole Pihl
Layout: Val Holsen
Tekst-layout: Henning Visti Rasmussen og Birger Jan Olsen
Ill. layout: Bente Winkel, Val Holsen og Philip Treschow
Tekstbobler: Freddy Milton og Ole Pihl
Sats: Henning Visti Rasmussen og Claus Simonsen
© 1985 Forlaget Donna
ISBN 87-88287-14-9 (978 87 88287 14 1)
Indhold
- Forord
- Tegneseriemarkedet i Danmark: Tegneseriemediets historie i Danmark kort og præcist fortalt med utallige eksempler fra dagblads- og ugebladsudgivelserne og en udførlig gennemgang af genrens udvikling fra skyggelitteratur til dyrt udstyrede album på bibliotekernes hylder. Anekdoter og usædvanlige historier
- Brugen af Komiklex: Orientering om hvilke oplysninger Komiklex kan give og hvorledes man vurderer et hæftes stand
- Annoncer
- Komiklex: Samtlige udgivne serier i Danmark i alfabetisk orden og forsynet med alle relevante oplysninger
- Navneindex: Fortegnelse over samtlige tegneres og forfatteres totale produktioner i Danmark i alfabetisk orden efter kunstnernes navne
- Serieindex: Fortegnelse over i hvilke udgivelser de væsentligste serier kan findes
Tredje udgave
Tegneserieudgivelser i Danmark 1847-1988. Den store Komiklex 3. udgave
Af Henning Visti Rasmussen
Idé og initiativ ved Jussi H. Olsen
Omslag: Lars Refn
© 1989 Carlsen Forlag A/S
ISBN 87-562-4223-9 (978 87 562 4223 3)
Indhold
- Forord
- Tegneseriemarkedet i Danmark Tegneseriemediets historie i Danmark kort og præcist fortalt med utallige eksempler fra dagblads- og ugebladsudgivelserne og en udførlig gennemgang af genrens udvikling fra skyggelitteratur til dyrt udstyrede album i pæne hjem. Anekdoter og usædvanlige historier
- Et kort blik på fanzinets historie i Danmark Gennem næsten 20 år har tegneserie-'hobbyfolket' udgivet en vrimmel af mere eller mindre seriøse skrifter om deres specielle interesse
- Annoncer
- Brugen af Komiklex Orientering om hvilke oplysninger, Komiklex kan give, hvordan man finder rundt i det, og hvordan man vurderer en udgivelses stand
- Den store Komiklex Samtlige udgivne tegneserier i Danmark 1847-1988 i alfabetisk orden og forsynet med alle relevante oplysninger
- Løse bilag i Anders And & Co. Solskærme, julekalendere, fjernsyn og i hundredevis af andre effekter indlagt i Danmarks længstlevende tegneserieugeblad
- Tegner- og forfatterindex Samlet oversigt over i hvilke udgivelser de enkelte tegnere og forfattere har medvirket
- Serieindex Samlet oversigt over i hvilke udgivelser de væsentligste serier kan findes
Fjerde udgave
Tegneserieudgivelser i Danmark 1847-1997. Den store komiklex 4. udgave
Af Henning Visti Rasmussen & Bo Bjørn Hansen
Idé og initiativ ved Jussi H. Adler Olsen
Omslag: Foto: Robin Skjoldborg. Opsætning: Bo Bjørn Hansen og Den Grafiske Himmel
© 1999 Henning Visti Rasmussen og Forlaget Pegasus
ISBN 87-987162-0-4 (978 87 987162 0 4)
Indhold
- Forord
- Brugen af Komiklex Orientering om hvilke oplysninger, Komiklex kan give, hvordan man finder rundt i det
- Prissætning og graduering
- Tegneseriemarkedet i Danmark En kort gennemgang af udviklingen på det danske seriemarked de sidste 30 år
- Den store Komiklex Samtlige udgivelser i Danmark 1847-1997 i alfabetisk orden og forsynet med relevante oplysninger
- Index over små serier Småhæfter og lignende oftest nonkommercielle udgivelser
- Index over tillæg Liste over tegneserietillæg til aviser, ugeblade og lignende
- Index over billedbøger med mere Hæfter og bøger, der ikke i sig selv er på tegneserieform, men som kan have interesse for tegneseriefolket fordi de er lavet af folk, der er kendt for deres tegneserieproduktion
- Fanzines Liste over fanzines
- Index over litterære værker Oplysninger om hvilke bøger, der er omsat til tegneseriemediet opført efter forfatternavn
- Index over Carl Barks-serier i danske udgivelser Komplet index over Carl Barks' serier og covers i danske bøger og blade
- Index over Don Rosa-serier i danske udgivelser Komplet index over Don Rosas serier og covers i danske bøger og blade
- Løse bilag til danske Disney-hæfter Liste over solskærme, julekalendere og andre effekter indlagt i de forskellige Disney-hæfter
- Serieindex Oversigt over udgivelser, hvori de væsentligste serier har været bragt
- Tegner- og forfatterindex Samlet oversigt over de tegnere og forfattere, der er nævnt i den leksikale del og hvor de kan findes
- Annoncesektion Annoncer fra branchen: forlag, butikker og museer samt Det kulørte bibliotek
Femte udgave
Dansk Tegneseriebibliografi 1847-2005. Den store komiklex femte nyreviderede udgave
Af Henning Visti Rasmussen & Bo Bjørn Hansen
Idé og initiativ ved Jussi H. Adler Olsen
Omslag: Foto: Robin Skjoldborg. Opsætning: Bo Bjørn Hansen og Grafisk Himmel
© 2006 Henning Visti Rasmussen, Bo Bjørn Hansen og Forlaget Pegasus
ISBN 87-987162-1-2 (978 87 987162 1 1)
Indhold
- Forord
- Brugen af Komiklex Orientering om hvilke oplysninger Komiklex kan give og hvordan man finder rundt i bogen
- Prissætning og graduering Orientering om de tekniske sider af graduering og prissætningen, der er anført her i bogen
- Tegneseriemarkedet i Danmark En kort gennemgang af udviklingen på det danske seriemarked de sidste 30 år
- Farvetillæg Indeholder farvebilleder over udvalgte tegneserier og eksempler på gradueringer
- Den store Komiklex Samtlige udgivelser i Danmark 1847-2005 i alfabetisk orden forsynet med relevante oplysninger
- Liste over småhæfter Småhæfter og lignende nonkommercielle udgivelser
- Tillæg og lignende Liste over tegneserietillæg til aviser, ugeblade og lignende
- Indeks over Disney-børnebøger før 1952
- Billedbøger med tegneserierelevans Hæfter og bøger, der ikke i sig selv er på tegneserieform, men som kan have interesse for tegneseriefolket, fordi de er lavet af folk, der er kendt for deres tegneserieproduktion
- Litteratur om tegneserier
- Fanzines og lignende
- Indeks over tegneserieversioner af litterære værker Oplysninger om hvilke bøger der er omsat til tegneseriemediet opført efter forfatternavn
- Løse bilag i Disney-hæfter
- Serieindeks Oversigt over de væsentligste serier og hvilke udgivelser de har været bragt i
- Tegner- og forfatterindeks Oversigt over tegnere og forfattere, nævnt i den leksikale del og hvor de kan findes
- Annoncesektion Annoncer fra branchen: Butikker, forlag, museer og foreninger
Udenlandske paralleller
Noter
- ↑ Ifølge Mirko Wölck på Danske tegneserieskabere mangler omkring 270 danske udgivelser i Komiklex.