Drømmespil
|
Danske udgaver:
|
Originaludgaven på fransk udkom i 2 eller 3 album.
Forlagets beskrivelse
Grænser kan være så tynde, så skrøbelige, at de bliver gennemsigtige. Det er let at fare vild på vej fra virkelighedens til drømmenes verden og lade sig føre gennem uskyldens landskaber til et sted, hvor man med sikkerhed risikerer at miste fodfæstet.
Den smukke guvernante Coraline føler sig ikke helt sikker på, hvad hendes opgave egentlig er, da hun ansættes til at underholde en rig hertugs opfindsomme og gammelkloge søn – et lille geni, der hader at lege og i almindelighed er utålelig. Alligevel prøver Coraline at forstå sin myndling, men hun bliver trukket dybere og dybere ned i herregårdens sælsomme og overraskende drømmeverden. Og hverken den strikse husholderske eller den indsmigrende butler kan afholde sig fra at udleve deres egne erotiske drømmeeskapader om natten ...
Terry Dodson – en af tidens hotteste amerikanske tegneserieskabere – har brugt seks år på at lave sit første europæiske album i samarbejde med den franske forfatter Jean-Denis Filippi. Dodson lover samtidig, at det ikke bliver det sidste, for han har forelsket sig i den frihed, der er i Europa, hvad angår omfang, format og indhold.