ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Dragon Ball Z tegnekursus

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning
 
 

Dragon ball Z tegnekursus.jpg

Dragon Ball  
Forfatter: Akira Toriyama
Tegner: Akira Toriyama

Danske udgaver:

Forlagets beskrivelse

Interessen for at tegne manga-figurer er enorm, og ikke mindst for at tegne figurerne fra Dragon Ball Z! Her er der råd og vejledning både for nybegyndere, der vil i gang med at tegne Son-Goku og hans venner, og for dem, der allerede er i gang, og som mest har brug for tips og tricks til at forbedre tegnestilen og gøre tegningerne rigtig flotte.

De kortfattede forklarende tekster ledsages af en masse lækre og instruktive tegninger og illustrationer i farver, og undervejs bliver alle de kendte figurer brugt som eksempler til forskellige teknikker og udtryksformer.

Dragon Ball Z tegnekursus er opdelt i fire afsnit, der hver består af 20 lektioner på hver sit opslag i bogen. Første afsnit gennemgår grundbegreberne, den menneskelige krops anatomi samt ikke mindst ansigter og ansigtsudtryk – og hvordan man gør sig fortrolig med en eksisterende figur. Andet afsnit handler om at forstå og beherske de vigtigste positurer og bevægelser. Tredje afsnit viser, hvordan flere figurer sættes sammen og placeres i forhold til baggrunde, om perspektiv og om, hvordan man fortæller i billeder. Fjerde og sidste afsnit handler først og fremmest om baggrunde, farvelægning og effekter og "opbygningen" af den komplette tegning.