ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

En beretning om skudehandlere ved Jammerbugten

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning
 
 

En beretning om skudehandlere ved Jammerbugten.jpg

 
Forfatter: Poul Andersen
Tegner: Poul Andersen

Danske udgaver:

Hjørring Biblioteks beskrivelse

Om skudehandelen

Siden middelalderen har der eksisteret nære kontakter mellem den jyske vestkyst og det sydlige Norge. Da befolkningen i Norge ikke kunne brødføde sig selv, begyndte man at sejle over Skagerrak til den flade jyske vestkyst efter landbrugsprodukter. Skuderne medbragte tømmer og jernvarer, som nordjyderne havde hårdt brug for. Senere deltog også danske skuder i trafikken, og med tiden opstod nære bånd mellem kystfolkene på begge sider af Skagerrak, og mange familier blev gift ind i hinanden.

Om tegneserien

Tegneren og idémanden bag tegneserien er Poul Andersen, som i hånden har skrevet, tegnet og farvelagt de 600-700 billeder, som er blevet til et hæfte om bondedrengen Esbens oplevelser i begyndelsen af 1880-tallet. Ideen er opstået i forbindelse med Poul Andersens historiske interesse og med en artikelserie i 1990 om emnet til Vendsyssel Tidende, og under arbejdet kom Poul Andersen desuden på sporet af, at han selv nedstammer fra en skudehandler. Hans tipoldefar, Søren Chr. Terkelsen, var husmand i Uggerby Sogn og samtidig skudeskipper på et fartøj, der sejlede på Norge. Det gav yderligere inspiration til arbejdet med tegneserien. Plottet havde Poul Andersen i hovedet lige fra begyndelsen, men det tog noget længere tid at få historien tegnet færdigt, end han havde regnet med. Det tog nemlig mindst 15 år, men samtidig har det store arbejde med at skaffe historiske viden om skudehandelen ved læsning af kilder og rejser i hele regionen også medført en medvirken i bogen “Nabohandel over Skagerrak” samt historiske udstillinger i Tornby gamle Købmandsbutik om blandt andet om skudehandel. Tegneserien er udgivet i samarbejde med Vendsyssel Historiske Museum i Hjørring efteråret 2011. Hæftet indgår i det europæiske projekt “Skibet er lastet med” og er baseret på mange faktiske begivenheder og historiske fakta, men de fleste stednavne i serien er opdigtede.

Om historien

Fortællingen om skudehandelen begynder i året 1791 på en fæstegård i landsbyen Bæktorp inde i Vendsyssel, men handlingen kunne lige så godt foregå i Thy eller Hanherred. På en fæstegård møder vi drengen Esben og hans familie. Esben vil ikke være bonde som sin far, men han har en drøm om at komme ud til havet, hvor han kan komme ud at sejle. Denne drøm bliver senere til virkelighed, og vi følger Esbens oplevelser på en travl skudehandlergård i det lille kystsamfund Nordstrand ved Jammerbugten. Freden i det lille kystsamfund bliver dog snart brudt af store begivenheder ude i Europa...