Oversat af Freddy Milton.
Forlagets resumé
En fredelig og solbeskinnet dag spadserer vore venner Kran, Kuno og varulven fredeligt i skoven. Uden varsel springer en flok skøre idioter ned fra træerne og fanger varulven. Skøre idioter? Ja, så absolut! Som vi har set i de tidligere bind, er Kran ikke ligefrem glad for, at nogen leger med hans varulv uden at have fået tilladelse. Og idioterne, som bærer hjelme med pigge, har tilsyneladende ikke rare hensigter. De minder os desuden lidt om noget, der er sket tidligere i historien. Ved et tilfælde opdager Kuno invasionsplaner i en af idioternes rygsæk, og Kran drager naturligvis straks i felten for at forsvare sit land mod de brutale krigere. Som vi let erindrer, kan ingen regne med at stoppe Kran, når han har sat sig noget i hovedet. Femte bind i serien lover mindst lige så god underholdning som de fire første.