Free Comics
Free Comics var en månedligt udkommende gratis tegneserieantologi, udgivet af Forlaget Forlæns fra december 2003. Free Comics bestod af tegneserier og annoncer. Bladets tegneserier var fra både amatører og professionelle og vurderedes efter kunstnerisk og teknisk tegne- og fortællemæssig kvalitet og potentiale. Idemanden bag Free Comics var Torben Hansen (ansvarshavende redaktør). Derudover har Ulrik Hansen (grafik/layout), Cüneyt Pala og Thomas Bøndergaard været godt involveret i lanceringen af Free Comics.
Cüneyt, Thomas og Torben gik på samme hold på Animationslinien Glasværket/Odense Håndarbejdsseminariet. Efter uddannelsen flyttede de til København og Free Comics' første "kontor" var Kollektivet Omega på Prinsesse Charlottes Gade på Nørrebro, hvor Ulrik og Cüneyt boede (sidstnævnte som gæst - i alt 10 mdr!) Ulrik hjalp med sin tekniske viden og kunnen til at forme bladets karakteristiske udseende, mens Torben og Cüneyt skaffede annoncører og samlede/skabte indhold til bladet i tæt samarbejde med Thomas.
Bladet gik desværre ind i 2009.
Priser
- Carlsbergfondens Idelegat
- Seriejournalens netkåring: Bedste Danske Tegneseriehæfte, Årets Initiativ 2004
- Seriejournalens netkåring: Bedste Danske Tegneseriehæfte 2005
- Seriejournalens netkåring: Bedste Danske Tegneseriehæfte 2006