Hadashi no Gen
Hadashi no Gen (はだしのゲン) af Keiji Nakazawa er en japansk tegneserie om atombomben over Hiroshima, oversat til adskillige sprog, herunder norsk og svensk, men endnu ikke dansk.
Lidt om serien
Hadashi no Gen begyndte som serie i Weekly Shonen, et japansk tegneserieblad i 1973. På bogform udkom den første gang i 1975 i Japan. I 1976 stiftedes en forening af frivillige, Project Gen, der havde til formål at få bogen oversat til andre sprog. Den første udgave blev den engelske, Barefoot Gen, i fire bind. Denne oversættelse er siden genudgivet med forord af Art Spiegelman.
Hadashi no Gen begynder med at beskrive hverdagslivet for drengen Gen og hans yngre bror Senji under Anden Verdenskrig, hvor den almindelige japaner kæmpede for at overleve. Samtidig er Gens far krigsmodstander, hvilket giver familien yderligere problemer i det militariserede Japan. Gen bor i Hiroshima, hvor atombomben til sidst falder. Gen mister det meste af sin familie og må overleve i de radioaktive ruiner sammen med sin mor.
Hadashi no Gen på forskellige sprog
- Tysk: Barfuß durch Hiroshima
- Norsk: Gen - gutten fra Hiroshima (forlag: Gevion)
- Hollandsk: Gen Barrevoets in Hiroshima, Gen, Kleine Jongen uit Hiroshima
- Fransk: Gen d'Hiroshima
- Portugisisk: Gen, Pés Descalços
- Svensk: Gen - pojken från Hiroshima (forlag: Alvglans Förlag)
- Japansk: Hadashi no Gen, はだしのゲン (forlag: Chuokoron-Shinsha)
- Polsk: Hiroszima 1945. Bosonogi Gen
- Engelsk: