Jay Disbrow's Monster Invasion
« The Return of the Zombies | Seriel rækkefølge | Haunted Love » |
|
Danske udgaver:
|
Samling af Jay Disbrows gyserhistorier.
Beskrivelse
Historierne blev oprindeligt udgivet i amerikanske gyserblade i 1952-54. Bladene havde navne som Ghostly Weird Tales, Spook og Mysterious Adventures, og mange kom fra forlaget Star Publications. Star var et af de forlag, der måtte lukke som følge af 50'ernes hetz mod tegneserier. Denne udgivelse er den første og indtil videre eneste, der kun indeholder genoptryk af Disbrows gyserhistorier.
Genren er gys hele vejen igennem. Der er spøgelser, monstre og levende døde. De nogleogtyve historier er på hver 4-8 sider. Historierne går typisk efter opskriften, at en mand har en udfordring. Det kan være pianisten, der får svære hovedpiner eller tegneren, der ikke kan lave den rigtige tegneserie. Udfordringen tages op, og så render man altså ind i diverse overnaturligheder.
Forlaget beskriver ikke, om de har foretaget restaurering, men det er formodentligt meget begrænset, hvad de har gjort. Materialet fremstår uredigeret med farvetryk, der ikke altid passer helt til stregerne og ind imellem falmede sider, hvor billederne til en vis grad udviskes. Udgivelsen er ellers af høj kvalitet. Den er i hardcover, og formatet er ca. 22x29 cm. De første 11 sider interviewer Craig Yoe Jay Disbrow, og interviewet er suppleret med både fotos og tegninger. Forsats og bagsats har store monsterhoveder på meget blankt papir. Resten af bogen er i mat papir.