John Haig
Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Bifigur i Clifton-serien.
John Haig er en håbløs chef-inspektør ved Scotland Yard, og har assisteret Clifton 2 gange: i Sagen om Wilkinson, og i den korte historie 77345. John Haig ejer ærlig talt ikke skyggen af begavelse, og er, med Cliftons egne ord, en uforbederlig tosse, men Clifton bærer dog over med ham.
Som Haig selv forklarer til Clifton:
"Altså, da jeg er frygteligt ude at svømme i denne sag, aflagde jeg politi-inspektøren et besøg, og han gav mig følgende råd: Kære John, tag dog Deres ven Clifton med på råd, thi der er mere i hans hoved end i intet..."
Hvorefter han med et tænksomt udtryk i ansigtet tilføjer:
"Jeg må dog tilstå at jeg ikke helt forstod hans forslag..."