ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Anders And & Co. 1949-2019

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
(Omdirigeret fra Kalle Anka & C:o 70 år)
Skift til:navigering, søgning
 
 

Anders And og Co 1949-2019.jpg

Anders And & Co.  
Forfattere: Carl Barks med flere
Tegnere: Carl Barks med flere

Danske udgaver:

Skandinavisk jubilæumsbog i forbindelse med, at seribladene Anders And & Co., Donald Duck & Co og Kalle Anka & C:o er udkommet i 70 år. På grund af papirmangelen i Danmark efter krigen begyndte det danske Anders And & Co. nogle måneder efter det norske Donald Duck & Co og det svenske Kalle Anka & C:o.

Forlagets beskrivelse

Den 1. marts er det 70 år siden, at det første nummer af Anders And & Co. udkom i Danmark. For blot 75 øre kunne man få 36 siders underholdning med Anders And, Rip, Rap og Rup og alle de andre kendte figurer.

Skulle egentlig have været lanceret i 1948

Sverige og Norge fejrede allerede 70-års jubilæum sidste år, og det var også meningen, at Danmark skulle have lanceret det første nummer af Anders And & Co. i 1948. På grund af papirmangel efter Anden Verdenskrig kunne det imidlertid ikke lade sig gøre, og først i 1949 var der papir nok til at udgive Anders And-bladet i 103 000 eksemplarer. Gutenberghus, som Egmont hed dengang, havde et par år forinden lanceret bladet Det bedste, og dengang havde forhandlerne ikke bestilt eksemplarer nok. Bladet blev med det samme en succes. Oprindeligt udkom det kun en gang om måneden, men fra 1956 begyndte bladet at udkomme hver anden uge, og i 1959 blev det så til det ugeblad, vi kender i dag.

Et ægte stykke kulturhistorie fylder rundt

"Det er ikke bare et blad, der fylder rundt. Det er et ægte stykke kulturhistorie, og det er med stolthed, at vi kan fejre, at vi i 70 år har haft en særlig plads i danskernes hjerter. Og det er en and i topform, der fejrer jubilæum." siger Gitte Hoffmann Hansen, marketingchef hos Egmont Publishing, der udgiver Anders And & Co.

70 år kræver en jubilæumsbog

Den 1. marts udkommer en særlig jubilæumsbog Anders And & Co. 1949-2019 med et væld af klassiske historier. Bogen præsenterer de bedste historier fra de forskellige årtier, og man kan følge udviklingen fra 1949 til 2019. Bogen er på 264 sider og er en guldgrube for alle andefans.

Forsider