ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Kristoffer Mogensen

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning
Kristoffer Mogensen.jpg
Kristoffer Nystad Mogensen
Født:

2. januar 1957

Død:

23. marts 2009

Kristoffer Nystad Mogensen, født den 2. januar 1957 i København, søn af tegnerægteparret Gerda Nystad og Jørgen Mogensen. Han var uddannet fra Skolen for Brugskunst, og var således en dygtig grafiker selv. Efter endt uddannelse blev Kristoffer ansat på Gutenberghus, det daværende GPS, med redigering af Anders And-manuskripter i begyndelsen af 1980'erne. Kristoffer var en af kræfterne bag omlægningen af manuskriptprocessen på Anders And, hvor man i slutningen af 1980'erne gik fra skrevne manuskripter til tegnede manuskripter, de såkaldte scribbles, der anvendes i dag. Kristoffer Nystad Mogensen var indtil for ganske nylig en del af Troldspejlets redaktion, hvor han stod for tegneseriestoffet. Han blev tilknyttet Troldspejlet i 1991, hvor han siden lavede alle indslag om nye tegneserier, samtidig med at han i forskellige historiske indslag afslørede sin enorme viden og storslåede evne som formidler. Udover Troldspejlet var han med til at søsætte de 52 Rasmus Klump-tegnefilm, som DR co-producerede i 1995-97, og han var en uundværlig del af redaktionen på filmmagasinet "Planet X". Her stod han for de fremragende nedredigeringer af klassiske B-film. Ved siden af DR var han bl.a. med til at lave Gyldendals Tegneserieleksikon, han udgav en oversættelse af P.G. Wodehouses noveller og skrev tegneserien Adlon med Peter Heydenreich som tegner. "Kristoffer var et privat og diskret menneske - en af de freelancere, der har leveret råstof og format til DR's programmer uden at gøre det store væsen af sig. For dem, der arbejdede sammen med ham, blev det en storslået, berigende og altid meget morsom oplevelse - og Troldspejlets redaktion vil for altid savne hans særlige bidrag til programmets ånd," skriver Jakob Stegelmann i forbindelse med nyheden om Kristoffer Mogensens alt for tidlige død 23. marts 2009.

Eksterne links