ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Li Kunwu

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning
Li Kunwu.jpg
Li Kunwu
Født:

1955

Li Kunwu er en af de få kinesiske kunstnere fra sin generation, som gennem hele sin karriere har arbejdet med tegneserier og kunnet ernære sig ved det. I løbet af de sidste tredive år har han udgivet lige så mange værker i Kina og været bidragyder til de mest emblematiske kinesiske tegneseriemagasiner som "Lianhua Huabao", "Humo Dashi" og flere andre, hvortil han har leveret talrige tegneseriestriber. I 2003 mødte han den franske diplomat P. Ôtié, og sammen har de skabt den bemærkelsesværdige grafiske roman-trilogi "Et kinesisk liv" om Kunwus eget liv i Kina lige siden formand Mao var ved magten. Efter først at have specialiseret sig i propagandategneserier rettede han sin opmærksomhed mod studier af de kulturelle kinesiske minoriteter, som hans hjemprovins, Yunnan, er så rig på, og som han flittigt studerer som cyklende etnolog i den bjergrige egn. Han er medlem af Kinas Kommunistiske Parti og forstander for Yunnans Kunstnersammenslutning og Kinesisk Forskningsinstitut for Bladtegning.