ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Liliane & Fred Funcken

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning
         
Liliane & Fred Funcken.jpg
Arms and uniforms.jpg

Når man i forbindelse med tegneserier siger Fred Funcken, er man nødt til også at sige Liliane Funcken.

Fred Funcken arbejdede før 2. verdenskrig som illustrator på tegneseriemagasinet Spirou. Efter at have mødt, og blevet gift med, Liliane Funcken begyndte de et livslangt samarbejde som forfattere og tegnere.

Liliane Funcken har i 1998 fortalt i et interview til det franske fanzine Hop! hvordan samarbejdet foregik:

"Vi udarbejder manuskriptet og layout sammen. Så tegner Fred alle skitserne. Lige så meget som han elsker blyanten, fordi det er hurtigt og smukt, hader han at rentegne. Han taber tålmodigheden med det samme. Jeg rentegner derfor siderne med blæk, undtagen ansigter og hænder."

Udover tegneserier har parret udgivet adskillige romaner og et kæmpe værk af bøger med illustrationer af historiske dragter og uniformer der er solgt i mere end 2 millioner eksemplarer.

Deres tegneserier er primært blevet udgivet i seriemagasinet Tintin og senere i album. Den første serie, de skabte sammen, var Den hvide rytter i 1953.

Liliane & Fred Funcken hjalp Jacobs med albummet Den djævelske fælde ved at lave skitserne til de 11 sider, der foregår i middelalderen.

I Danmark er parrets værker udgivet i Fart og tempo og i Jet-bogen i årene 1967-73.

Kun et enkelt værk er udgivet som album på dansk. Det er Jack Diamond-historien Kampen mod kvægtyvene der udkom som nr. 2 i serien Et fart og tempo album i 1969.

Serier af Liliane & Fred Funcken

Eksterne links