ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Lille Lulu

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning
Lille Lulu logo.jpg


Den amerikanske tegneserie Lille Lulu (Little Lulu) startede den 23. februar 1935 i Saturday Evening Post som en ugentlig serie vittighedstegninger. Serien er skabt af Marjorie Henderson Buell, der anvendte pseudonymet Marge.

Serien startede som egentlig tegneserie i 1945 i Four Color Comics 74, skrevet og tegnet af John Stanley. Mens Stanley og Irving Tripp stod for serien, holdt den en høj standard. Alligevel er meget lidt udgivet i Danmark, serien udkom i 1962-1963 i 10 hæfter med titlen Lille Lulu og Basse.

Serien var mere populær i Norge end i Danmark, og dér udkom 70 hæfter i tiden 1958-1968 og igen 7 hæfter 1986-1988.

Fra 1985 til 1992 genudgav Another Rainbow Publishing en stor del af Stanley og Trips historier i en bogserie kaldt The Little Lulu Library.

Fra 2005 til 2011 udgav Dark Horse Comics en stor del af serien i billigbøger.

Efteråret 2019 startede Drawn & Quarterly en bogserie i farver og betydelig bedre teknisk kvalitet end bøgerne fra Dark Horse.

Eksterne links