Men egentlig ville jeg så gerne have været antropolog
|
Danske udgaver:
|
Forlagets beskrivelse
Det er umuligt ikke at overgive sig til Margaux Motins humor. Hun fortæller om sit liv som nogleogtrediveårig illustrator, mor, datter og skosamler. man behøver ikke at være det hele for at værdsætte hendes historier og humor - men det hjælper meget at være kvinde.
Egentlig ville Margaux Motin så gerne have været antropolog, men det tætteste, hun er kommet på det, er overvejelser om stilethæles symbolik blandt pygmæer, og om man ville kunne bygge en tømmerflåde af en bh og klipklapper.
Enhver der har købt ind i det lokale supermarked iført uhensigtsmæssige sko, eller som har danset rundt på gaden i undertøj, vil blive fortryllet af hendes bramfri kvindehumor. Agurkeansigtsmasker, ustruktureret børneopdragelse – og hvad sko angår: på randen af fornuft. En moderne kvinde med børn, karriere og utæmmeligt shopping-gen, også kendt som den ultimative triatlon. Heldigvis kan hun grine ad sig selv!