Retroaktiv kontinuitet, også kaldet "Retcon" efter den amerikanske sammentrækning af "Retroactive continuity" bliver ofte brugt i amerikanske superhelteserier, oprindeligt opfundet af redaktør Roy Thomas hos Marvel Comics som en forkortelse af "retroactive continuity". Thomas beskriver teknikken som "changing and adding details of a fictional setting, often without providing an explanation in the context of the setting".
Eksempler på brug af retcon er for eksempel tilføjelsen af yderligere fortid til superskurken Magneto hos Marvel Comics. Oprindeligt optræder han som en superskurk uden nogen dybere personlig motivation, men gennem årene er der blevet tilføjet en fortid som overlevende fra Holocaust til figuren og en række personlige tragedier som giver figuren en dybde og tvetydighed som ikke fandtes i den oprindelige udgave.
Tilsvarende lavede Alan Moore en markant retcon af figuren Swamp Thing hos DC. I den oprindelige historie af Len Wein og Berni Wrightson er det videnskabsmanden Alec Holland som ender med at blive til monstret Swamp Thing som følge af påvirkning af nogen kemikalier og en brand i hans laboratorium.
Moore bibeholder oprindelseshistorien, men lader Swamp Thing være et plantevæsen som senere viser sig at være en elemental med forbindelse med alt planteliv på jorden.
I begge tilfælde er der tale om tilføjelser til den oprindelige historie som ændrer personen, men som ikke direkte modsiger den tidligere handling.
