Tegnere tegner tegnere
|
Danske udgaver:
|
Forlagets beskrivelse
54 nulevende danske tegnere har kastet sig over den danske tegnings historie fra begyndelsen af 1800-tallet og frem.
Danske bladtegnere og forlaget Fahrenheit udsender i samarbejde ”Tegnere tegner tegnere”, der i tegneserieform tegner og skriver biografier om nogle af Danmarks største tegnere gennem tiden.
Hvert portræt har sit opslag med tegningen på højresiden og en kort introduktion på venstresiden. Således præsenterer bogen, hvad dansk bladtegning har præsteret og vil præstere mange årtier frem. Resultatet er et æstetisk og historisk dokument reflekteret gennem den rige forskellighed, der findes af tegnerstemmer. Udgivelsen baserer sig på udstilling på festivalen Copenhagen Comics, der fik megen opmærksomhed i 2015, hvor danske bladtegnere fik til opgave at vælge en forgænger i faget, som har været en inspiration og lege med dennes streg til at fortælle om hans eller hendes liv og værk i en tegneserie på én side i plakatstørrelse.