Wave and smile
|
Danske udgaver:
|
Forlagets beskrivelse
I 2009, otte år efter at Nato har indledt deres mission i Afghanistan, er sikkerhedssituationen forværret meget. Denne bog følger Natostyrkerne, der kun kan bevæge sig rundt stærkt bevæbnede og i pansrede køretøjer, hvis de vil føle sig bare nogenlunde sikre, hvor end de færdes.
I lejren får de en dag besøg af den unge kvindelige fotojournalist, Anni, der med sit kamera skal dokumentere hændelser og livet i Afghanistan. Kaptajnen Chris og seniorsergenten Marco tager hende med på patrulje rundt i den lokale landsby og senere også med på en farlig helikoptermission. Men missionen går ikke som planlagt, for helikopteren kommer under voldsom beskydning, og de må nødlande - i midten af ingenmandsland, hvor hjælpen er langt fra nær. Missionen har taget en helt ny drejning, og pludselig handler det kun om at overleve.
Fortællingen begynder for alvor her, og bogens hovedpersoner kommer ud for mange hændelser og må træffe valg, der kan få store konsekvenser for dem selv og mange andre.
Arne Jysch er en tysk forfatter og illustrator, der har en baggrund inden for filminstruktion og animation. Sin viden og erfaring derfra har han viderebragt i sit arbejde med Wave and smile, og man kan som læser derfor få fornemmelsen af at se en spændende film, når man læser bogen. Den er medrivende og flot illustreret.