Winsor McCay

Winsor McCay
Født:	26. sept. 1867, Spring Lake, Mich.
Død:	26. juli 1934, Brooklyn, New York

Et af tegneseriens vigtigste navne er den amerikanske Winsor McCay, der havde sin storhedstid i begyndelsen af 1900-tallet. Hans tegneserier gik i aviser såsom Cincinnatti Enquirer og New York Herald m.fl. McCays største success er den berømte tegneserie Lille Nemo i Drømmeland (Little Nemo in Slumberland) om en 5-årig dreng, der drømmer sig ind i en surrealistisk drømmeverden, og altid vågner op i stribens sidste billede, ganske fortumlet eller faldet ud af sengen.
McCay opfattes af mange som en af de største tegneseriekunstnere til dato. Med sine eksperimenterende, surrealistiske og detaljerede tegneserier brød han ofte rammerne for (og i) tegneseriemediet, og hans værker har givet inspiration til mange senere kunstnere som f.eks Moebius, Chris Ware m.fl. Derudover er han også stort kendt i animationsverdenen, da han i 1914 lavede tegnefilmen "Gertie The Dinosaur", der regnes for at være en af de første tegnefilm der viste personlighed i figuren, og tilmed blandede brugen af realfilm og animation. I filmen træder McCay selv ind i Gerties verden, og får en ridetur på dinosauren. McCays arbejde med tegnefilmsmediet har i høj grad inspireret til den slags animation, senere kunstnere som f.eks. Walt Disney kastede sig over.

Tegnestil

McCays tegnestil er karikeret realistisk, med en tyk outline i jugendstil og god brug af skraveringer, skygger og særdeles fine detaljer. McCay yndede at bruge kraftigt forstærket perspektiv, vilde farver og eksperimenterende layouts, og dermed blev hans serier nogle af de første, der fuldstændigt brød konventionerne for hvordan en tegneserie formidlede sig til læserne. Dertil blev hans tegneserier trykt i stort format, ofte i halve eller hele avissider (der dengang var en del større end de normalt er i dag), hvilket gav hans surrealistiske visioner et meget visuelt overvældende præg.

Tidlig baggrund

Winsor McCays præcise fødselsdato er ukendt, men den ligger mellem 1867 og 1871. Nogle siger han blev født i Canada i '67, men han fastholdt selv at han var født i Spring Lake, Michigan, USA i '71. McCay tegnede allerede fra en tidlig alder - og tegnede godt! En historie fortæller, at han som 13-årig tegnede et stort skibsvrag på tavlen i klasseværelset, hvilket der blev taget billeder af og kopier solgt af fotoet. Men det at tegne var ikke ligefrem hans forældres forestilling om en god levevej, og de sendte ham på Cleary's Business College i Ypsilanti for at blive forretningsmand da han var omkring 18 år. På Cleary's tog McCay dog også nogle kunstlektioner (hans eneste reelle kunstuddannelse), og hans lærer, John Goodison, lærte ham om vigtigheden af perspektivets brug, hvilket blev et stærkt kendetegn i McCays senere værker. Goodison lavede bl.a. også glasmosaikker, hvilket siges at have inspireret Winsor til sin brug af stærke farver.
McCay havde nok fået blod på tanden for kunsten, for tre år senere, i 1889, drog han videre til Chicago for at studere på byens kunstinstitut. Grundet pengemangel måtte han dog finde arbejde i stedet, og han blev ansat ved et trykkeri- og indgraveringsfirma der lavede arbejder til træskilte i cirkus, teaterplakater og lign. Et par år senere, i 1891, flyttede han til Cincinatti, Ohio, og fik her arbejde som kunstner på Kohl and Middleton's Vine Street Dime Museum - en slags lokalt mini-tivoli med boder, forlystelser o.lign. Som kunstner her lavede han bl.a. portætter af folk, og fik også ekstra arbejde med at tegne små tegninger til en lokal avis. Han tjente også lidt ekstra penge ved at lave tegninger til humormagasinet Life omkring århundredeskiftet. I disse år i Cincinatti mødte han desuden en kvinde ved navn Maude Dufour, som han blev gift og fik to børn med.

Med disse forskellige opgaver op imod århundredeskiftet begyndte McCays tegnetalent virkelig at tage form. Før, med plakaterne og malerierne, havde han mest brugt blyant og pensel, men med portrætterne og tegningerne til Life lærte han også at håndtere en tuschpen, og han var hamrende dygtig til det. Hans øje for detaljer og hans flot svungne streger stod ikke at måle med nogen. Omkring 1903 forsøgte han sig derfor med sin første søndags-stribe, Tale of the Jungle Imps, og den bragte opmærksomhed til hans talent. Der gik ikke længe, før han fik tilbudt et job i storbyen New York, på avisen The New York Herald.

Gennembrud

McCays første tegneserier, Little Sammy Sneeze og Hungry Henrietta, 1904-05

Fra 1904 og frem til 1911 leverede McCay en sand kaskade af kreativitet, da han påbegyndte og parallelt tegnede flere forskellige serier til aviserne. Hans første kendte tegneserie til NYH var Little Sammy Sneeze (1904-1906), om drengen Sammy, der er tilstede mens de voksne omkring ham fører lange og kedelige samtaler. Igennem de første 4 ruder begynder et nys altid at trænge sig på, og på femte rude nyser han kraftigt og vælter rundt på alting. Den sjette rude viser altid konsekvenserne af hans nys.
En anden tidlig stribe til NYH var Hungry Henrietta (1905), om et lille barn der konstant lider under de voksnes vanvittige bekymring og deres forsøg på at gøre sig klog på hvorfor hun altid græder. Konklusionen bliver som oftest, at barnet må være sultent, og de stopfodrer hende. De to figurer har også mødt hinanden - i striben taler de voksne om de søde små børn, men Henrietta begynder at græde, og de voksne henter som altid en skål mad til hende, hvorefter Sammy nyser og maden spildes overalt på gulvet. Den sultne Henrietta samler dog maden op fra gulvet og spiser den alligevel.

Little Sammy Sneeze sprænger rammerne

Disse to eksempler kører fuldstændig efter samme oplæg hver eneste gang, men de er så smukt udført og situationerne så godt udtænkt, at det er en fryd at læse dem. Som set på eksemplet til højre, udforskede McCay allerede helt fra starten brugen af grafiske virkemidler til at "sprænge rammerne" i tegneserien, i forsøget på at nedbryde mediets grænser, og i Hungry Henrietta fører han ofte "normale" situationer over i næsten groteske klimaks.

Drømmenes indtog i McCays tegneserier begyndte allerede i 1904, hvor han påbegyndte serien Dreams of the Rarebit Fiend, der blev trykt i avisen Evening Telegram 1904-1913. Serien omhandler de mareridtsagtige drømme man kan få, når man har spist for meget natmad - og specielt den walisiske ret Welsh Rarebit anklages som synderen. Og i denne serie optrådte Lille Nemo faktisk for første gang, inden McCay gjorde ham til hovedperson i sin egen serie.

Hans mest berømte værk påbegyndte han i 1905 med den ugentlige serie Lille Nemo i Drømmeland (Little Nemo in Slumberland), ligeledes i NYH. Serien var - til forskel for de foregående - dennegang hovedsageligt rettet mod børn, og her fik McCay virkelig mulighed for at udfolde sine kreative visioner, både tegnemæssigt og indholdsmæssigt. Kort fortalt lader McCay drengen Nemo dykke ned i Drømmeland nat efter nat, hvor han oplever vilde og absurde eventyr. Nemo er ikke blot enkeltstående striber, McCay skabte en hel verden og udforskede den over længere forløb: Drømmeland regeres af drømmenes konge Morpheus, hvis datter "prinsessen" har udvalgt Nemo til at være hendes legekammerat. En klovn bliver sendt ud for at bringe Nemo til prinsessen, men deres mødes forsinkes flere uger af en figur med grønt hoved og høj hat ved navn Flip, der tilhører "Morgengryets slægt". Hver gang Nemo møder Flip, vågner han af sin drøm, da Flip bringer morgengryet med sig, og dermed tryller nattens drømme væk. De to ender dog med at blive venner og sammen kan de fortsætte eventyrene i Drømmeland. De får følgeskab af kannibalen Impy og besøger over flere lange afsnit forskellige fantastiske verdener, hvor der vendes op og ned på virkeligheden i overvældende surrealistiske paneler.

Lille Nemos surrealistiske eventyr var dog ikke specielt anerkendt i sin samtid - folk foretrak mere slapstick-orienterede serier som f.eks. Knold og Tot og lignende. Men i den sidste halvdel af det tyvende århundrede bliver serien mere og mere anerkendt, og den findes i dag genoptrykt i store formater og flotte farver - i USA med en samling udvalgte striber igennem Sunday Press Books og herhjemme i to bind, der dækker årene 1905-1908, udgivet af Bogfabrikken. En komplet engelsksproget udgave er desuden udgivet af det tyske forlag Taschen.

Samtidig med at McCay tegnede alle disse serier, tog han i 1906 også ud blandt folket og lavede såkaldte "chalk-talks", hvor han stod og tegnede kontinuerligt ved en tavle mens han fortalte historier. Igennem de næste fem år fordelte han sin tid mellem denne form for "levende tegning" i byen og sine mange striber til de forskellige aviser og blade. Oveni alt det, trådte McCay på dette tidspunkt også ind i det animerede medie. Igennem hans chalk-talks fik han bekræftet, at han havde sans for rytme og timing, og han påbegyndte arbejdet med sin første animerede film, "Little Nemo". Filmen var på ca. 4000 tegninger, alle tegnet af McCay selv.

Senere år

Efter kontrakten udløb med NYH, tog han job på avisen The American, udgivet af storudgiveren William Randolph Hearst. Her forsøgte han at genoplive Little Nemo in Slumberland under titlen In the Land of Wonderful Dreams, men da han samtidig arbejdede hårdt på filmen "Gertie The Dinosaur", blev udtrykket ikke så kraftfuldt, og tegneserien falmede i udtryk og popularitet. Han blev derfor bedt af Hearst om at stoppe serien og lave mere redaktionelt seriøst arbejde på avisen. Det ærgede McCay, men samtidig arbejdede han stadig meget hårdt på "Gertie", og da den endelig kom på lærredet blev den en stormende success: aldrig før havde publikum set så levende og overbevisende animation, og filmen satte en utrolig høj standard, der ikke skulle blive matchet i over 20 år.

Gejsten omkring Nemo striben vendte dog aldrig rigtigt tilbage i hans arbejde. Han vedblev at lave andre tegninger og små striber for The American, og selvom de var utroligt flotte værker i sig selv, mærkede man ikke længere den fortællemæssige glæde som i fordums tider.
I 1924 stoppede McCay hos Hearst, og vendte tilbage the New York Herald (nu omdøbt til Herald Tribune), og her forsøgte han igen at genoplive Little Nemo in Slumberland. Men tiden var løbet fra ham, hans serie og figur havde ikke længere kontakt med folket, og serien stoppede igen blot 2 år sernere. Han beholdt dog rettighederne til figuren: af redaktøren fik han lov til at købe dem for $1.

De sidste 8 år af sit arbejdsomme liv tilbragte han tilbage på avisen The American, hvor han lavede de samme små indlæg og avistegninger som han havde gjort i sin tidligere ansættelse. McCay arbejdede på The American indtil sin død i 1934.

Han er begravet på The Cemetary of the Evergreens i Brooklyn.

Værker af Winsor McCay

Tegneserier

• Tales of the Jungle Imps by Felix Fiddle (1903)
• Little Sammy Sneeze (1904 - 1906)
• Dream of the Rarebit Fiend (1904 - 1913)
• The Story of Hungry Henrietta (1905)
• A Pilgrim's Progress (1905 - 1910)
• Lille Nemo i Drømmeland (1905 - 1914 & 1924 - 1927)
• Poor Jake (1909 - 1911)

Tegnefilm

• Little Nemo (1911)
• How a Mosquito Operates (1912)
• Gertie the Dinosaur (1914)
• The Sinking of the Lusitania (1918)
• Dreams of the Rarebit Fiend: Bug Vaudeville (1921)
• Dreams of the Rarebit Fiend: The Pet (1921)
• Dreams of the Rarebit Fiend: The Flying House (1921)
• The Centaurs (1921)
• Gertie on Tour (1921)
• Flip's Circus (1921)
• The Barnyard Performance (1922 - 1927?)