ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Balladen om det fordømte hav

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning
« Ungdom 1904-1905 Kronologisk rækkefølge Den caribiske suite »
 

Bodfh.jpg

Corto Maltese  
Forfatter: Hugo Pratt
Tegner: Hugo Pratt
Originaltitel: La ballata del mare salato
Originaludgave: juli 1967 – feb. 1969: Sgt. Kirk nr. 1 - 20

Danske udgaver:

Dette er den første historie, som Hugo Pratt skabte om helten Corto Maltese. Fra 1967 til 1969 gik historien som føljeton i det italienske serieblad Sgt. Kirk. I begyndelsen var Corto Maltese bare en af mange figurer i historien, og dens hovedpersoner skulle være Cain og Pandora Groovesnore, som forliser med deres jagt ud for Ny Kaledoniens kyst 1913. De bliver taget til fange af pirater, og historiens fokus flyttes efterhånden over på den godhjertede pirat, som hjælper fangerne – "Corto fra Malta". Figuren blev så populær både hos Pratt og læserne, at han snart tog over som seriens hoved- og titelfigur. De efterfølgende eventyr er rene "Corto Maltese"-eventyr, og "Balladen om det salte hav" udgives derefter som et "Corto Maltese"-album.

Danske udgaver

  • 1977: Balladen om det fordømte hav, 180 sider, sort-hvid, 217 × 285 mm, oversat af Ole og Anne Dreyer Hansen
  • 1989: Balladen om det salte hav, 180 sider, farver, 220 × 295 mm, oversat af Ole og Anne Dreyer Hansen
  • 2012: Balladen om det fordømte hav, 208 sider, sort-hvid, 230 × 303 mm, oversat af Lorens Juul Madsen

Fra bogens bagside

Det sydvestlige Stillehav i november 1913. Første verdenskrig er nær sit udbrud, og dens lange skygger er allerede kastet forud. Med base på den glemte ø Escondida overfalder den sagnomspundne og mystiske 'Munk' fragtskibe for at kunne sælge deres last til tyskerne. Såvel den skrupelløse Rasputin som den uudgrundelige individualist og eventyrer Corto Maltese står i 'Munken's tjeneste.

Da Rasputin en dag samler de to skribbrudne millionærbørn Cain og Pandora Groovesnore op, går tæppet for et skuespil som grundlæggende ændrer alle de impliceredes liv...

Bibliotekernes resumé

1913. På en ø-gruppe i det sydvestlige Stillehav bliver lykkeridderen Corto Maltese og hans tvivlsomme ven Rasputin indblandet i våbenhandel, kidnapning og andre lyssky affærer i det spegede opspil til 1. verdenskrig.

Forsider

Anmeldelser

Eksterne links