ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Opvågningen

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning
« Mutanternes kamp Seriel rækkefølge Dræbersatellitten »
 
 

Akira 05.jpg

Akira 5
Forfatter: Katsuhiro Otomo
Tegner: Katsuhiro Otomo
Originaltitel: Akira
Originaludgave: 1984

Danske udgaver:

"Akira: Opvågningen" indeholder de næste 116 sider af Akira sagaen og det svarer til ca. bind #9 og #10 af de 38 amerikanske.

Indholdet af dette album er senere udgivet på amerikansk igen af Dark Horse som "Akira: Vol 2" og går fra side 125 til 240.

Dette album følger originalen. Intet er lavet om eller udeladt.

Resumé

Dette resume dækker kun et enkelt album i Akira-serien. Det er bevidst mere dækkende end det almene resume på hovedsiden for serien, Akira. Det kan derfor indeholde spoilere. Der vil ikke blive lagt skjul på elementer i plottet afsløret i foregående album. Der er dog lagt vægt på, at resumeet ikke afslører noget fra efterfølgende album i serien.

Kay og Kaneda kikker gennem murbrokker efter Tetsuo, som de mener at have dræbt. Kiyoko fortæller dem at Tetsuo for længst er væk. Han er på vej ud til det olympiske stadion for at vække Akira.

Kay og Kaneda beslutter at følge efter ham, og de flygter igennem bygningen forfulgt af militærfolk. Undervejs møder de en kontormedarbejder, som fortæller, at han kendte ham, der hjalp oprørene med at få Takashi til at undslippe hovedkvarteret (i slutningen af Den gamle by). Han vil hjælpe. De stoler ikke helt på ham, men beslutter at tage ham med alligevel. Kontormedarbejderen hjælper Kay og Kaneda til at flygte ud af bygningen, og han tager dem med hjem til sig selv.

Militæret frygter også Tetsuo, og vil nu også dræbe ham, så sikkerheden ved basen ved det olympiske stadion er forøget. Ryo overvåger stedet og beslutter sammen med en af hans folk (ham som stak spionen ned i Fælden klapper) at infiltere basen. De klæder dig ud som soldater og mænger sig nu med soldaterne ved indgangen.

Ikke lang tid efter ankommer Tetsuo til militærbasen og han bruger sin evner til at masakrere alle de vagter, som bevogter stedet. Det er et rent blodbad! Dernæst går han ind i basen for at finde Akira.

Ryo og hans ven følger hastigt efter ind i basen.

Militæret med obersten og videnskabsfolkene i hælene ankommer nu også til militærbasen og følger hastigt efter Tetsuo. Temperaturen i Akiras kuppel er stadig nær det absolutte nulpunkt.

Tetsuo finder den platform, som man skal bruge for at køre ned igennem mineskakten for at komme ned til Akira. Ryo og hans ven tager trappen ved siden af platformen. Det går noget langsommere, men de kommer da ned ad.

Soldaterne angriber Tetsuo på platformen, men de kan ikke klare ham. Derimod opdager videnskabsfolkene, at Tetsuos magtudfoldelser får temperaturen til at stige i det inderste kammer, hvor Akira sover. Akira er ved at vågne! Soldaterne beslutter at de må prøve at uskadeliggøre Tetsuo uden at ophidse ham for ikke at Akira skal vågne.

I mellemtiden har Kay, Kaneda og kontormedarbejderen brugt kloakerne under det olympiske station til at finde ind i militærbasen. De stjæler et lille svævende fartøj, som de ved høj (og uden god kontrol) flyver ind i den minestakt som har den platform som Tetsuo er ved at køre ned ad. De kommer ud lige foran soldaterne og flyver ned af skakten lige forbi platformen og ned til bunden, hvor de kaster sig af den før fartøjet eksploderer i det, at det kolliderer med væggen.

Kay og Kaneda fortsætter ind i komplekset, mens kontormedarbejderen bliver tilbage ved bunden af skakten. I et kontrolrum finder de et kontrolpanel, der viser, at Akira er i det inderste kammer af kuplen bag en stor pengeskabslignende dør, der er foran dem.

I det samme øjeblik kommer Tetsuo ned til bunden af skakten med platformen, og kommer ind i rummet, der støder op til der hvor Kay og Kaneda befinder sig. Kay of Kaneda gemmer sig mens Tetsuo begynder at bruge sine evner til åbne den store dør.

Ryo og hans ven kommer nu også ned til bunden af skakten, hvor de møder kontormedarbejderen. Kontormedarbejderen smider sin forklædning, og vi kan nu se at det er den spion som Ryos ven stak ned i Fælden klapper i den tro, at han havde dræbt ham.

De begynder at slås, men i mellemtiden kommer og militæret ned til bunden af skakten. Obersten råber til Tetsuo, at hvis Akira vågner er det ude med dem alle. Selv Tetsuo vil ikke kunne styre ham. Tetsuo er dog ligeglad og fortsætter med at åbne døren. Videnskabsfolkene går hen til kontrolpulten (hvor Kay og Kaneda var før de gemte sig) og ser, at temperaturen er faretruende høj i det inderste kammer.

Af frygt for hvad Tetsuo vil gøre, beordrer obersten sine folk om at åbne ild mod Tetsuo med deres laservåben. De rammer ved siden af og det giver store huller i de yderste kamre af Akiras fængsel. Og som effekt af dette bliver Akira bare stærkere og kuplen revner fra top til bund. Ud af kuplen træder noget, der ligner en ung bleg dreng.

Akira er vågnet!

Andre forsider

Epic Comics Akira #9
Epic Comics Akira #10