ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Bob de Moor

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Version fra 14. nov 2020, 10:31 af Lars Christiansen (diskussion | bidrag) Lars Christiansen (diskussion | bidrag) (Karriere)
(forskel) ←Ældre version | se nuværende udgave (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til:navigering, søgning
Bob de Moor.jpg
Robert Frans Marie de Moor
Født:

20. december 1925

Død:

26. august 1992

Bob de Moor signatur.jpg

Bob de Moor (Robert Frans Marie de Moor), belgisk tegneserieskaber, har arbejdet på et utal af forskellige serier, der - udover nogle få - desværre ikke er særligt velkendte i Danmark. Men hans sikre tegnestil har gjort det muligt for ham at arbejde på så kendte serier som Tintin, Lefranc og Blake og Mortimer.

Karriere

De Moor har været meget produktiv igennem sin karriere: Han blev uddannet på Academy of Fine Arts i Antwerpen, og fik allerførst arbejde på et tegnefilmsstudie, 'Afim'. Hans tegneseriegennembrud var 'Bart, de Scheepsjongen' (Skibsdrengen Bart) i bladet Kleine Zondagsvriend omkring 1945. Derefter lavede han flere serier for dette blad, eksempelvis 'Inspector Marks' og 'Professor Hobbel'. Hans første tegneserie på Fransk var 'Le Mystère du Vieux Château Fort', og efter det producerede han et utal af serier, hvor skal nævnes Balthazar, 'Monneke en Johnekke', 'Janneke en Stanneke', 'Bloske en Zwik', 'De Leeuw van Vlaanderen', 'De Kerels van Vlaanderen' og mange andre.

Sidst i fyrrene startede han sit eget studie, Artec, og producerede til stadighed nye serier igennem årene, 'Onkel Sofus' ('Monsieur Tric'), 'Cori Le Moussaillon' – på dansk med titlen; 'Jan på de 7 have', 'Barelli', 'Les aventures d'Oncle Zigomar' m.fl.

Barelli gik som føljeton i Fart og tempo og er udgivet i to selvstændige album. E-voke har påbegyndt udgivelsen af hele serien på dansk.

De Moore blev omkring 1950 ansat på Studios Hergé, hvor han blev Hergés 1. assistent og var med til at redesigne og gentegne de første Tintin-album. Han stod derefter for baggrundene og miljøet i serien samt for at producere reklamemateriale og andre tegninger, hvor figurerne fra Tintin måtte indgå.

Sideløbende med arbejdet på Studio Hergé fortsatte han med at tegne forskellige striber i diverse blade. I 1970 tegnede han Lefranc-albummet Ulvens hule, og i 1989 færdiggjorde han Blake og Mortimer-albummet Professor Satos 3 formler 2: Mortimer mod Mortimer. I 1989 blev de Moor kreativ redaktør på det belgiske forlag Le Lombard.

Bob de Moor døde i 1992.

Bob de Moor hos Hergé

DeMoor cover.jpg

Udover at de Moor har tegnet for utallige blade, aviser og har skabt mange serier, er en anden meget vigtig ting også, at han fra starten af halvtredserne blev ansat på Hergé-studiet, og hurtigt kom til at fungere som Hergés nærmeste assistent og højre hånd.

De Moor startede på serien, da albummet Månen tur-retur blev tegnet, og hans opgave var hovedsageligt at sørge for at baggrunds-miljøerne i de følgende album var detaljerede og realistiske, hvor Hergé selv hovesageligt koncentrerede sig om historien. De Moor havde et sikkert øje for detaljer, og det ses tydeligt, hvis man kigger på tidligere album som f.eks. Krabben med de gyldne klosakse, hvor flere baggrunde ikke indeholder andet end de vigtigste plot-relaterede elementer og kun få miljø-detaljer, og så sammenligner med album efter Månen tur-retur, der har langt mere realistiske baggrunde end de tidligere album.

På historien om Den sorte ø, som Hergé besluttede sig for at gentegne, da den skulle udgives i England, sendte han Bob de Moor til England for at tegne og tage noter af alt, hvad han kunne bruge, og historien er fyldt med detaljerede baggrunde og miljøer, der naturligvis kun forstærker læserens fordybelse i historien.

Nogle siger, at de Moor tegnede Tintin bedre end Hergé selv - at hans sans for proportioner var bedre. I et interview med de Moor selv blev han spurgt, hvordan han blev oplært af Hergé. De Moor svarede, at der ikke var nogen oplæring, da han allerede tegnede i den stil, bare hurtigere og mere sikkert, hvilket Hergé var overrasket og en smule irriteret over (interview med de Moor, på hollandsk).

De Moor var også hovedansvarlig for tegnefilmene Tintin og hajsøen og Tintin og soltemplet.

Det er værd at bemærke, at de Moor aldrig er blevet krediteret for sit arbejde på Tintin-historierne. Hergé var meget imod at 'dele', når det kom til Tintin, og ingen steder i tegneserierne er Bob de Moor nævnt som medhjælper. Men de fleste Tintin-fans ved, hvad han har betydet for serien. Med hensyn til anerkendelse siges det også, at grunden til at Hergé og Edgar P. Jacobs gik hver til sit - Jacobs er skaber af serien om Blake og Mortimer, og en tidlig kollega hos Hergé - var, at Jacobs bad om at blive krediteret for sit arbejde på historierne.

Som en sidenote til det skal det nævnes, at det var Bob de Moor, der overtog færdiggørelsen af Jacobs' Professor Satos 3 formler 2: Mortimer mod Mortimer efter Jacobs' død i 1987.

Eksterne links