ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Peter Madsen

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning
Peter Madsen

Dansk tegner født i 1958.

Peter Madsen er en af de mest kendte tegneserie-tegnere herhjemme, hovedsageligt på grund af hans serie Valhalla. Han har modtaget flere priser for sine arbejder, der også er oversat til flere sprog, heriblandt svensk, norsk, islandsk, færøsk, fransk, hollandsk og endda indonesisk!

Baggrund

Peter Madsens karriere begyndte tidligt - allerede i 1973 på en tegneserie-festival i København blev hans arbejde bemærket af Interpresse, og det resulterede i at han på opfordring af Henning Kure gik igang med Valhalla nogle år senere. Han studerede oprindeligt medicin, men helligede sig fuldt arbejdet som tegner under arbejdet med tegnefilmen Valhalla, der er baseret på historierne i album 4 og 5.

Sideløbende med arbejdet på Valhalla, begyndte han at arbejde med andre historier, og fortællingen Menneskesønnen, et 136-siders album om de fire evangelier i det nye testamente, udkom i 1995. Dette var en ny album-form for Peter Madsen, i en langt mere alvorlig tone, både i fortælleform og tegnestil. Også Menneskesønnen har fået en pris, for bedste farvelagte tegneserie i 1995.

Peter fortsatte med bibelske fortællinger i flot malerisk stil med Historien om Job i 1999. Derudover har han lavet utallige illustrations-opgaver, illustreret børnebøger, plakater, vægmalerier, ja tilmed tegnet danske frimærker. Peter Madsen har desuden (på det danske forlags opfordring, sandsynligvis), i midt-halvfjerdserne gentegnet forsiderne til en række album fra førsteudgaven af Splint & Co., nemlig historierne Arvestriden, Næsehornets hemmelighed, I murænens gab og Kvik i knibe.

Produktion

Eksterne links