ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Valhalla

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning
Valhalla logo serie.jpg
Valhalla vignet.jpg


Tegneserie om de nordiske guder og den nordiske mytologi, tegnet af Peter Madsen.
Udgivet 1979-2009 i femten album. Genudgivet i 2010 i bogserien Den samlede saga.

Lidt om serien

Forsiden til Valhalla 1 med det oprindelige layout...
... og 3. udgave fra 1986 med nyt layout og logo.

Unægteligt en af de største succeser i dansk tegneserieproduktion, fortæller Valhalla med stor humor om de nordiske guders liv og levned. Serien blev påbegyndt i 1979 af en ung Peter Madsen i samarbejde med forfatteren Hans Rancke-Madsen og produceren Henning Kure. Hvert album tager udgangspunkt i fortællinger fra den nordiske mytologi, og Madsen har med udsøgt finesse personificeret de tolv nordiske guder, samt adskillige jætter, sagndyr og andre relaterede personligheder.

Serien er inspireret af ugebladsserien De gamle guder, som kørte i ugebladet Landet i 1943, både hvad angår indhold og tegnestil.

Mange af albummene har oprindeligt været udgivet som føljetoner i forskellige dagblade og ugeblade. Den første historie, Ulven er løs, blev udgivet som føljeton i Billed-Bladet.

Grundet sin alder har serien gennemgået en vis forvandling igennem tiden - fra en mere løs streg med mange skraveringer, er stilen blevet mere ren og historierne mere dramatisk fortalt. Humoren har dog altid været i centrum for Madsen, og det er en fornøjelig oplevelse at læse serien fra start til slut, og man glædes over de mange små detaljer, både tegnemæssigt og dialogmæssigt, for ikke at nævne de forskellige figurers udvikling igennem serien.

Efter det tredje album fik serien et nyt titellogo, og forsiderne blev mere ensrettede i layoutet. Efterfølgende blev forsiderne til de tre første album omtegnet, så de passede til den nye stil.

Serien er på i alt 15 album, udgivet i tidsrummet 8. september 1979 - 8. september 2009.

Persongalleri

Quark Røskva og Tjalfe.jpg

Persongalleriet er udførligt beskrevet på Peter Madsens hjemmeside.

   

Guder

                   

Mennesker

Jætter

Dyr

Folkene bag serien

 
Valhalla1 1oplag.jpg
Valhalla2 1oplag.jpg
Valhalla 03.jpg
Valhalla 01 2udg 1opl.jpg
Valhalla1 2oplag.jpg
Valhalla2 2oplag.jpg
Valhalla3 2oplag.jpg
Valhalla 1 F.jpg
Valhalla4 1oplag.jpg
Valhalla4 2oplag.jpg
Valhalla 5 2-oplag.jpg
Valhalla6.jpg
Valhalla7.jpg
Valhalla8.jpg
Valhalla9.jpg
Valhalla10.jpg
Valhalla11.jpg
Valhalla12.jpg
Valhalla13.jpg
Valhalla14.jpg
Valhalla Vølvens syner.jpg
Valhalla samlede saga 1.jpg
Valhalla samlede saga 2.jpg
Valhalla samlede saga 3.jpg
Valhalla samlede saga 4.jpg
Valhalla samlede saga 5.jpg

Se også Peter Madsens hjemmeside.

Peter Madsen (PM) har tegnet alle 15 album og er medforfatter på album nr. 2-9. Han har endvidere farvelagt nr. 9 og dele af nr. 13 samt alle forsider og ekstramateriale.

Henning Kure (HK) har været producer og forfatter eller medforfatter på hele serien. Han er dog ikke krediteret som forfatter af nr. 1.

Hans Rancke-Madsen (HRM) har været medforfatter på nr. 1-10. Han er krediteret som eneforfatter af nr. 1.

Søren Håkansson (SH) har farvelagt nr. 1-8 og dele af nr. 13.

Per Vadmand (PV) har været medforfatter på nr. 2-11.

Jesper Ejsing (JE) har farvelagt nr. 10-12.

Jonas Sonne (JS) har farvelagt nr. 14-15.

Album i serien

Nr. 1-6 blev oprindelig udgivet af Interpresse. Carlsen Comics har udgivet serien fra nr. 7 og genudgivet nr. 1-6.
I 1980 udkom nr. 1 i en udvidet undervisningsudgave med 19 sider undervisningsmateriale.

Forfatterne er nævnt i den rækkefølge, de står nævnt på titelbladet. Fed skrift når der er en hovedforfatter på historien.

Valhalla - oversigt
 Nr.    År  Forfatter(e)  Farvel.  Titel   Bog
  1  1979   HRM    SH  Ulven er løs  Den
 samlede 
 saga 1
  2  1980  PV, HRM, PM & HK     SH  Thors brudefærd
  3  1982  PV, HRM, PM & HK    SH  Odins væddemål
  4  1988  PV, HRM, PM & HK    SH  Historien om Quark  Den
 samlede
 saga 2
  5  1989  HRM, PV, PM & HK    SH  Rejsen til Udgårdsloke
  6  1990  HRM, PV, PM & HK    SH  De gyldne æbler
  7  1991  HK, HRM, PV & PM    SH  Ormen i dybet  Den
 samlede
 saga 3
  8  1992  HK, HRM, PV & PM    SH  Frejas smykke
  9  1993  HK, HRM, PV & PM    PM  Den store udfordring
 10  1997  HRM, PV & HK    JE  Gudernes gaver  Den
 samlede
 saga 4
 11  1998  HK & PV    JE  Mysteriet om digtermjøden 
 12  2001  HK    JE  Gennem ild og vand
 13  2006  HK SH & PM  Balladen om Balder  Den
 samlede
 saga 5
 14  2007  HK    JS  Muren
 15  2009  HK    JS  Vølvens syner

Udenfor serien


I 1980? blev serien udgivet i Billed Bladet i et tillæg med nytegnet forside, der siden kun er genoptrykt i det franske album nr. 1 og Den samlede saga 1.
I 1981 bestilte Undervisningsministeriet en 4 siders historie til anvendelse i folkeskolens udvidede afgangsprøve i 1982, Historien om Regnar og Kraka.
Albummene nr. 4-7 fra tiden 1986-1991 blev udgivet i serien Albumklubben Trumf med ændret forside.

Bogserien "Den samlede saga"


I 2010 udkom fem samlebøger fra Carlsen med 3 album hver og omkring 50 sider ekstramateriale såsom originale skitser, eksempler på de oprindelige myter og anekdoter omkring tilblivelsen af serien m.m.

Valhallas venner


En række danske tegneserieskabere hædrer hovedkræfterne bag serien Valhalla i dette album.
Forord af Jakob Stegelmann.
Redigeret og udgivet af Thierry Capezzone.

Valhalla i nye hænder


Den store danske tegneserieklassiker fylder 40 år i 2019, og det fejres af en lang række danske og internationale tegneserieskabere i et overflødighedshorn af en jubilæumsbog, der er fyldt med kærlighedserklæringer, humoristiske, satiriske udlægninger og personlige erindringer i tegneserieform om den største danske tegneseriesucces nogen sinde. Samt som noget helt usædvanligt en spritny Valhalla-tegneserie af Henning Kure og Peter Madsen selv..

Tegnefilm


I 1986 blev en tegnefilm over serien udgivet af A•Film. Filmens historie blev senere udarbejdet til album nr. 4 og 5 - Historien om Quark og Rejsen til Udgårdsloke. Filmen er den første tegnefilm i spillefilmslængde lavet i Danmark, og den nød stor popularitet, ikke mindst på grund af seriens egentlige hovedperson, Quark, der senere fik sin helt egen tegneserie.

De to album er senere udgivet i samlemappe og senere igen i indbundet bog.

Andet


I 1979 udgav Interpresse et tegneseriekatalog, der var gennemillustreret af Peter Madsen, hvor Røskva og Tjalfe præsenterede de forskellige serier.
Senere samme år udgav Runepress en kunstmappe med en alternativ indledning til album 1, som holdet bag Valhalla havde udarbejdet men ikke brugt.

I 2002 udgav Post Danmark fire frimærker med motiver fra danske tegneserier og tegnefilm, herunder et Valhalla-frimærke. Desuden udgav de et sæt spillekort med motiver fra tegneserien, tegnet til lejligheden af Peter Madsen. Desuden er der tegnet plakater til forskellige arrangementer, bl.a. Komiks.dk i 2008.

Valhalla i andre lande


Se også artiklen Valhalla i andre lande.

Valhalla er udgivet komplet i de tre skandinaviske lande, og desuden er nogle af de første numre udgivet i Island, Færøerne, Finland, Tyskland, Holland, Frankrig, Spanien og endda i Indonesien.
Nogle af albummene findes på internettet i piratudgaver på engelsk og på russisk.

En ny, komplet islandsk udgave begyndte efteråret 2010.

Eksterne links