ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Richard Corben

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning
Richard Corben.jpg
Richard Corben
Født:

1. oktober 1940

Amerikansk serietegner og -forfatter, født 1. oktober 1940. Startede med undergrundstegneserier omkring 1969. I 1970 leverede han sine første ting til Warrens gyserblade. Han har hovedsagelig tegnet science fiction, fantasy og gysere. Han signerede nogle af disse tidlige serier med navnet "Gore."

Corbens tegnestil er kendetegnet ved en usædvanlig kombination af realisme og overdrivelse. Personerne kan se karikerede ud, samtidig med at farvelægningen eller gråtonerne er nærmest fotorealistiske. Når man læser tidlige farveserier af Corben, kan man undre sig over, at de er fremstillet, før computerteknologi til farvelægning var tilgængelig.

Farveteknik

I starten af Corbens karriere, da han tegnede undergrundstegneserier, var disse ofte trykt billigt i sort-hvid. Men Corben ønskede at bruge farver i sine historier, men havde ikke råd til den dyre process med farveseparation, som blev anvendt af bedre etablerede tegneserieforlag. Så han udviklede sin egen metode.

Først tegnede han de sort-hvide tegninger. I hånden tegnede han derefter manuelt de tre farvelag (cyan, magenta og gul) hver for sig. Mens han tegnede hvert lag, måtte han forestille sig farverne i sit hoved. Med denne teknik så han først det endelige farvede resultat, når det var blevet trykt på papir.

Med denne teknik undgik han gravørens farvefortolkninger, og han var i stand til at få mere kontrol over det endelige resultat. Det gav ham mulighed for at eksperimentere med utraditionelle farveeffekter, og resultaterne var forbløffende.

Da han senere begyndte at arbejde for Warren horror magasiner og den franske magasin Metal Hurlant, der havde meget bedre papir og kvalitet i reproduktionen, eksplodere hans værker i hele spektret af farver.

Children of Fire var den sidste serie hvor Corben udførte det store arbejde med denne farveteknik. Han havde på det tidspunkt anvendt teknikken i de sidste 15 år.

Udgivelser

Selvkarrikatur

Corbens tidlige værker var hovedsageligt korte gyserhistorier.

En række af disse historier er udgivet på dansk af Interpresse og Runepress, blandt andet Rowlf, Kvinden, der tænkte ting, Historier om hekse og varulve og Judas.

Der sker et skift i hans produktion, da han får optaget den første af sine historier om Den i det franske tegneseriemagasin Metal Hurlant i 1977. Han fortsætter med at udvikle serien gennem de følgende år, og det anses i dag for at være Corbens hovedværk.

På dette tidspunkt starter han sig eget forlag, Fantagor Press, der hovedsageligt udgiver hans egne værker.

I 1993 tvinges han til at stoppe forlaget p.g.a. dalende salgstal.

Fra 1997 begynder Corben at tegne serier som han ikke selv har fuldstændig kontrol over. Det er især bidrag til allerede eksisterende serier. Bl.a. tegner han til serierne Hellblazer, Cage, The Punisher, Hellboy, Conan og senest Starr the slayer.

Trivia

  • Corben leverede illustrationen til det klassiske heavy rock-album "Bat out of Hell" med Meat Loaf fra 1977.
Bat Out Of Hell.jpg

Værker

Tallene i parentes er årstallet for den originale udgivelse.

Selvportræt

Udkommet på dansk

Serier

Album

Korte historier


Ikke udkommet på dansk

Her er en liste af større værker der ikke er udkommet på dansk.

Forsider

Eksterne links