General Alcazar er en bifigur i serien Tintin. Han er general i det fiktive land San Theodoros, hvor han hele tiden rivaliserer med sin konkurrent general Tapioca om magten.
Alcazar dukker første gang op i Det knuste øre. Han er kolerisk, småkorrupt og tåler ikke meget modsigelse. Han dukker op igen i De 7 krystalkugler, hvor han under dæknavnet Ramon Zarate optræder som knivkaster i en variete i Europa med en indianerpartner, og i Koks i lasten, hvor han er i Europa for at købe krigsmateriel.
Senere spiller han en større rolle i Tintin og picaroerne, hvor han igen kæmper for at beholde magten i sit hjemland. Her ser vi for første gang hans kone, som han er under tøflen på.
Tintin | Terry | Haddock | Tournesol | Dupond og Dupont | Nestor | Bianca Castafiore | Max Bjævermose | Alcazar | Abdallah | Lazlo Carreidas | Tchang | Rastapopoulos | Müller | Allan | Irma | Zorino