Artist's Edition
Artist's Edition er en bogserie fra IDW, hvor tidligere udgivne historier genudgives i den størrelse, som de oprindeligt blev tegnet af skaberen. Tegningerne gengives i sort-hvid, men i farvetryk, således at man kan se korrektioner og noter, som de fremstår i originalen. Så vidt muligt bliver siderne scannet direkte fra de originale tegninger. Bøgerne er med hårdt omslag, og det er ikke usædvanligt, at de er mere end 40 cm lange. Der er foreløbigt udgivet mere end 50 Artist's Edition, og flere af udgivelserne har vundet Eisner-prisen i kategorien Best Archival Collection/Project, f.eks. Sterankos Nick Fury Agent of S.H.I.E.L.D. og Will Eisners The Spirit.
Fantagraphics udgiver en lignende serie, som de kalder The Fantagraphics Studio Edition.
