ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Bruce J. Hawker

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning
Bruce J Hawker vignet.jpg

Bruce J Hawker logo3.jpg


Historisk spændingsserie skabt af William Vance. Serien handler om en ung engelsk flådeofficer i det 18. århundrede. Søslag, spionage og forræderi er hverdagskost for den unge hovedperson.


Lidt om serien

William Vance har beskæftiget sig med emnet engelske flådeofficerer før. Det var med serien Howard Flynn, som han skabte i samarbejde med Yves Duval. Men hvor Howard Flynn mest er en klassisk hollywoodhelt, er Bruce J. Hawker en del mere nuanceret. Den unge officer, som burde have en lys og lovende fremtid i udsigt, er ikke udpræget succesfuld. Han bliver behandlet uretfærdigt af sine overordnede, udstødt af sine adoptivforældre, og hans forlovede ophæver sin forlovelse med ham. Dette giver Vance mulighed for med stor autenticitet at beskrive den historisk æra mere beskidt og rå. Som for eksempel i historien Dømt til undergang.

Udgivelser i serien

Bruce J Hawker billede.jpg

Serien udkommer første gang med historien Kurs mod Gibraltar (Cap sur Gibraltar) i det belgiske magasin Femmes d'Aujourd'hui i 1976-77 med Vance som både forfatter og tegner. I 1979 bliver historien fra Femmes d'Aujourd'hui totalt omredigeret. Der bliver både fjernet og tilføjet sider til historien, foruden at mange af siderne får en ny farvelægning. Resultatet bliver to historier: en kort, med titlen La ruche infernale, og en lang, der beholder den oprindelige titel Cap sur Gibraltar. Begge historier udkommer i seriemagasinet Tintin i Belgien og Frankrig. Serien forsætter i det franske Tintin og dets efterfølgere frem til 1993. Sideløbende udgives historierne i 7 album.

I 1986 havde Vance travlt med andre serier som f.eks. Ramiro og XIII og blev enig med André-Paul Duchateau, den daværende redaktør af Tintin, om at de sammen skulle fortsætte serien med Bruce J. Hawker. Vist nok fordi at André-Paul Duchateau ikke ønskede, at Vance skulle gå til et andet forlag. I hvert fald skrev Duchateau serien fra og med album nr. 4. I det danske album nr. 3 står der, at det er skrevet af André-Paul Duchateau. Dette kan ikke være korrekt, idet det album var den sidste Hawker-historie, som Vance selv skrev.

Vance dør under arbejdet på album 8 (Signal 314), og historien bliver derfor aldrig afsluttet. Vance havde skrevet kontrakt på 10 album.

I 2021 afsløres det at Christophe Bec og Carlos Puerta arbejder på at genoplive serien.

I Danmark får serien premiere i Seriemagasinet i 1983. Efter at Carsten Søndergaard var blevet redaktør på Seriemagasinet, var en del franske og især belgiske serier begyndte at dukke op i bladet. Bruce J. Hawker var en af dem. I Seriemagasinet udkommer de to første omredigerede historier fra Tintin - La ruche infernale og Kurs mod Gibraltar. Desværre bliver det ikke til mere Hawker i Seriemagasinet, da bladet kort efter går ind.

I 1985 påbegyndes den danske albumserie med Bruce J. Hawker. Frem til 1988 udkommer der i alt 5 album, hvorefter serien stoppes midlertidigt. Forlaget Donovan Comics udgiver Vances sidste to 2013-2016.

På fransk er serien genudgivet i en komplet bogudgave.

Oversigt

Bruce J. Hawker
Forfatter Tegner Fransksproget originaludgave Antal
sider
Danske udgaver
Serieblad Album Titel Serie, nr. og år Titel
William
Vance
William
Vance
1976 La ruche infernale   16 Seriemagasinet nr. 308, 1983 Bruce J. Hawker
1976 1 (1985) Cap sur Gibraltar   46 Seriemagasinet nr. 308-309, 1983
Bruce J. Hawker nr. 1, 1985
Kurs mod Gibraltar
1980 L'écervelé   10
1981 2 (1986) L'orgie des damnés   46 Bruce J. Hawker nr. 2, 1986 Dødens kyst
1985 3 (1987) Press gang   46 Bruce J. Hawker nr. 3, 1987 Dømt til undergang
André-Paul
Duchâteau
1985 HS (1986) Les aventures mystérieuses et...[T]    1
1986 4 (1987) Le puzzle   46 Bruce J. Hawker nr. 4, 1987 Brikkerne samles
1987 Top secret    2
1987 5 (1988) Tout ou rien   46 Bruce J. Hawker nr. 5, 1988 Sidste indsats
1990 6 (1991) Les Bourreaux de la Nuit   45 Bruce J. Hawker nr. 6, 2013 Nattens bødler
7 (1996) Le royaume des enfers   46 Bruce J. Hawker nr. 7, 2016 Underverdenen
Vance Signal 314   [u]
Christophe
Bec
Carlos
Puerta
L'œil du Marais
La croix de New Ross

Noter

        [T] Del af en fortsat historie i forbindelse med Tintin-bladets 40-års jubilæum.
        [u] Uafsluttet historie.

Forsider

Eksterne links