ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Corto Maltese animerede film

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning
Corto Maltese - The adventures of Corto Maltese DVD F.jpg
Corto Maltese - The adventures of Corto Maltese DVD B.jpg
Corto Maltese - Collector's Edition F.jpg
Corto Maltese - Collector's Edition B.jpg

Der er indtil videre udkommet 4 animerede film med Corto Maltese.

Handlingerne er hentet fra Hugo Pratts værker.

Danske udgivelser

The Adventures of Corto Maltese

Udgivet i 2004 som en dansk tekstet udgave af 'La cour secrète des Arcanes'. Filmen blev i sin tid anmeldt i Troldspejlet d. 6. december 2004. Læs anmeldelsen her på Troldspejlets hjemmeside.

Udgiverens beskrivelse

Eventyrer, globetrotter og lykkeridder med hele verden som tumleplads. Corto Maltese er altid lige i brændpunktet, der hvor verdenshistorie bliver skabt. En verdensmand på hemmelig mission, på skattejagt eller med en eksotisk skønhed foran de sammenknebne øjne. Han er Indiana Jones, James Bond og Clint Eastwood i en og samme person. Elegant, dødbringende og cool. Meget cool. Indtil det ikke længere er tid at være cool. I Den Russiske Revolutions efterdønninger er han på jagt efter Zar-familiens enorme guldskat, der er ved at blive smuglet ud med den Transsibiriske Jernbane. Jagten fører ham gennem Mongoliet til Fjernøstens stinkende havnebyer, hvor fristelser og farer lurer overalt...

Corto Maltese - Collector's Edition

Udgivet i 2006. Spilletid i alt ca. 7,5 timer.

Udgiverens beskrivelse

En modig Tintin med følelser og bakkenbarter Den kyniske eventyrer Corto Maltese rejser verden rundt i sporene af 1. Verdenskrig. Stadig på jagt efter gemte skatter og skjulte sandheder, stadig på flugt fra forfølgere. På sin rejse møder han uforglemmelige figurer, såsom voodoo-præsten Golden Lips, den keltiske troldmand Merlin, og derudover møder han gang på gang den usympatiske pirat, Rasputin. Selvom Cortos rastløse sjæl styrer ham hen imod rolige eksotiske områder rundt om i verden, ligger farer altid og lurer lige bag ham.

Specielt om denne udgivelse: Corto Maltese er et voldsomt og smukt melodrama med mystik, melankoli og mørke undertoner. Den legendariske italienske tegner Hugo Pratt har med sine poetiske billeder og særpræget karakterer skabt en fuldendt serie, som bliver læst og er elsket af millioner verden over.

De filmatiserede tegneserier har tidligere været vist på Canal+. Boksen indeholder fire spillefilm og seks udvalgte episoder af TV-serien.

Indhold

Film:

  • Ballad of the Salt Sea
  • Carribean Suite
  • Celtic Suite
  • The Guilded House of Samarkand

Episoder:

  • Heads and Mushrooms
  • Banana Conga
  • Piece in O'Minor for Harps and Nitroglycerine
  • Out of Misery
  • Different Romeos, Other Juliettes
  • The Leopard Men


Franske udgivelser

Corto Maltese - La cour secrète des Arcanes

Udgivet i 2002. Varer 92 minutter

Corto Maltese - Sous le signe du capricorne

Udgivet i 2002.

Corto Maltese - La ballade de la mer salée

Udgivet i 2003.

Corto Maltese - La maison dorée de Samarkand

Udgivet i 2004. Varer 79 minutter.

Corto Maltese - Les celtiques

Udgivet i 2004.

Franske forsider

Eksterne links