ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Den store trussel

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning
Seriel rækkefølge Ildstormen »
 
 

Den store trussel.jpg

Lefranc 1
Forfatter: Jacques Martin
Tegner: Jacques Martin
Oversætter: Peter Dalgård
Originaltitel: La grande menace
Originaludgave: 1954: Le Lombard

Danske udgaver:

Den store trussel er det første album i serien Lefranc. Det er her vi møder hovedpersonen, reporteren Guy Lefranc, samt mange af de andre figurer fra serien, første gang.

I albummet bliver Lefranc tilfældigvis involveret i en sag der viser sig at have national interesse. En biljagt fører Lefranc på sporet af skurke, samtidig med at Frankrigs regering modtager et ultimatum. Sagerne viser sig at være relateret, og hvis ikke Lefranc reagerer hurtigt, vil en fjernstyret atombombe blive detoneret over Paris.

Blandt bipersonerne møder vi politi-inspektør Renard, den unge spejderdreng "JeanJean" og ikke mindst skurken Axel Borg, der optræder i en lang række senere album.

Den store trussel er et udmærket udspil fra Jacques Martin. Stilistisk er albummet noget simplere end de senere Lefranc album der allerede fra Ildstormen af, bliver meget detaljeret. Dette giver sig bl.a. udtryk i hovedpersonen Lefranc, hvis udseende er mere stiliseret i dette album, end de andre i serien. Grundet denne stilart, lægger specifikt dette album sig tæt op ad mange af de andre belgiske tegneserier, såsom bl.a. Blake og Mortimer.

Trivia

  • Idéen til Den store trussel fik Jacques Martin da han besøgte Vogeserne i 1951 for at besøge en barndomsven. Det var lige efter den anden verdenskrig, og under krigen havde tyskerne installeret et V-1 missil der pegede på Paris, som blev bevogtet af en utilfreds soldat. Dette skræmte Jacques, hvilket fik ham til at skabe Lefranc seriens første historie. Kilde: Interview med Jacques Martin.
  • Dette album har fået en mere eller mindre direkte efterfølger, i hvert fald i hjemlandet Franrkig. Le maître de l'atome (tentativt: Atomets mester) besøger den samme type bombe som brugt i denne historie.

Forsider