Diskussion:Forside/ComicWiki får nyt design i 2008
Hej alle -
I et stykke tid nu har Joen og jeg arbejdet på et nyt design til ComicWiki. Det kom sig mest af, at vi ønskede at bevæge os væk fra det lidt simple design, som wikisoftwaren bruger som default, og som man ser på rigtig mange wikier derude. Tidligere har vi opdateret enkelte dele af designet for at få lidt mere farve på hist og her, og det har "oppet" looket en lille smule, men vi følte os stadig lidt begrænset af wiki grunddesignet.
Navigationsmæssigt er grunddesignet sådan set fint nok - det er overskueligt og enkelt at bruge - men vi ville gerne over i et design der virkede lidt mere moderne, og som ikke umiddelbart så helt så "wiki" agtigt ud.
Her er et screenshot af designet (en tilfældig side fra wikien) (klik for stort billede):
Umiddelbart ser det måske lidt overvældende ud, men vi har diskuteret de forskellige features en hel del, så jeg skriver lige lidt her om de forskellige nye tiltag og vores grunde til at beslutte dem:
1) Grundlæggende design - Indtil videre dækker designet kun "skallen" rundt om indholdet, og det er umiddelbart meningen at alt det gamle indhold kan passe ind i det nye design her i starten - vi føler ikke de to er alt for forskellige. Med tiden er det muligt at vi også gerne vil "skinne" serieoversigter, boks-skabelonerne og enkelte systemsider/beskeder, så siderne fremstår endnu mere i kanon, men det er ikke helt på plads endnu.
2) Navigation - Vi ville gerne have lidt mere plads på siderne generelt, og følte at navigationen i venstre side tog rigtig meget plads, specielt på mindre skærme. Med det nye software har vi mulighed for at lave nogle "smarte" tiltag, der forhåbenlig vil gøre looket renere, samtidig med at vi beholder en nem og overskuelig navigation. Hvor er hele navigationsbjælken så blevet af? Jo -
- Øverst til venstre har vi logoet/link til forsiden og derefter søgeboksen, da vi følte at søgningen er noget af den vigtigste navigation vi har. Det er vigtigt nye brugere med det samme bliver introduceret til søgefunktionen som den grundlæggende måde at finde artikler på sitet.
- Derefter følger links til Portaler, Kategorier, Index(A-Å), Tilfældig side, Nylige ændringer og Hjælp.
- Brugermenuen ligger stadig i øverste højre hjørne, men er nu blevet til en kollapset menu. I kollapset tilstand vises kun brugernavn, samt muligheden for at logge ind/ud. Fører man musen hen over menuen, udvides den øjeblikkeligt, og indeholder alle de funktioner vi kender: Indstillinger, fulgte sider, mine bidrag og mine diskussioner. Så snart man fjerner musen fra menuen, kollapser den igen.
- De gamle tabs - artikel, rediger m.m., er placeret samme sted som før, men er blevet lidt mindre "tab" agtige. De ligger nu i en blå top-bjælke, og den aktive tab vises som "trykket ind". Helt ovre til højre har vi "Følg side" funktionen. Det er muligt at den kan koges helt ned til at være en checkbox man simpelthen checker af, men det skal vi lige undersøge (lige nu bliver man dirigeret hen til en side der fortæller at man nu følger den pågældende side).
- Og hvad er så den lille mini-menu der ligger i venstre side? Vores nye bud på værktøjskassen. Igen, for at få så meget plads som muligt, har vi også gjort værktøjskassen til en kollapset menu, der åbner så snart man bevæger musen hen over. Udvidelsen sker øjeblikkeligt, så vi føler ikke at vi mister noget ved ikke have have linksene vist altid, og i kollapset tilstand gør det siden en del renere at se på.
- Tidligere har det også været en lidt irriterende ting på lange sider, at ville man gerne have adgang til værktøjskassens funktioner, skulle man scrolle helt op i toppen for at finde den. Det har vi løst ved at gøre menuen dynamisk, så den altid "følger med" når man scroller op eller ned. Og som en extra bonus, har vi desuden lagt endnu et søgefelt ind her, så man heller ikke behøver at scrolle helt op i toppen, hvis man vil lave en hurtig søgning.
3) Bunden - I bunden af siden er kategorierne lagt ind i en ramme, der i stil matcher den i toppen. Derved føler vi at indholdet på siderne bliver fint "lukket af". Og allernederst har vi stadig alt det "juridske" indhold der skal være, samt wiki- og hosting logoer.
Det er sådan set det. I øjeblikket arbejder vi også på selve forsiden, der også bliver en hel del mere stilet og lækker. Og vi undersøger muligheden for at tilføje en ny funktionalitet, vi tidligere har snakket om her i forummet, nemlig muligheden for at tilføje artikler (albums) til en personlig oversigt, så man kan genere en liste over de albums man selv ejer. Vi ved endnu ikke om det kan lade sig gøre, men det kunne klart være en "nice to have" feature. Ideen er også, at man skal kunne vælge om listen skal kunne ses af andre eller kun af en selv.
Vi er selv meget begejstrede for mulighederne med dette nye look, og håber I vil tage godt imod det. Vi modtager med glæde alle forslag til at få slebet kanterne af, så kom endelig med feedback. ezme 12. apr 2008, 18:18 (CEST)
- Jeg vil blot lige tilføje at det er beskedne Ezme der har stået for langt de fleste "penselstrøg" i designet, og at jeg synes det er lykkedes enormt godt at lave et design der er 1) pænt og enkelt, 2) passer i stilen til konceptet om et åbent, gratis og venligt dansk tegneserieleksikon, og 3) grafisk adskiller sig markant fra det ellers pæne standard mediawiki layout, uden at forringe det. Jeg støtter helt 100% op om designet, og glæder mig enormt til at vi kommer videre med det. Joen 12. apr 2008, 18:31 (CEST)
- Jeg synes det ser rigtigt flot ud :) glæder mig til at se det nye design i aktion. Kent Damgaard 15. apr 2008, 10:25 (CEST)
- Det ser rigtigt godt ud, synes jeg - navigationen virker logisk uden at tage opmærksomhed fra indholdet. Jeg synes rigtigt godt om at I har fjernet sidebar'en, så den ikke tager opmærksomhed fra indholdet. Det er også nogle rigtigt gode overvejelser I har gjort jer omkring navigation og central placering af "tilbage til forsiden"-logo og søgeboks. Hvor meget laver I om på forsiden? Det er i mine øjne klart den største udfordring, når man skal præsentere større mængder indhold OG have nye brugere til at blive på siden. Den nuværende forside gør det ok, men har I nogle revolutionerende tiltag på den front?
Men rigtigt flot og jeg tror at det er en stor fordel at I går væk fra MediaWikis default - jeg misunder jeg ikke at skulle "skinne" MediaWiki, som gav mig adskillige grå hår da jeg legede med ideen om at proppe et Wiki på tegneseriesiden (godt at jeg ikke gjorde det - så var vi jo blevet konkurrenter OG det havde været mig der skulle arbejde med omdesignet nu! ;) ).
I siger til når/hvis jeg kan gøre noget for jer på tegneseriesiden! Daerchwing 17. apr 2008, 12:27 (CEST)
- Det ser rigtigt godt ud, synes jeg - navigationen virker logisk uden at tage opmærksomhed fra indholdet. Jeg synes rigtigt godt om at I har fjernet sidebar'en, så den ikke tager opmærksomhed fra indholdet. Det er også nogle rigtigt gode overvejelser I har gjort jer omkring navigation og central placering af "tilbage til forsiden"-logo og søgeboks. Hvor meget laver I om på forsiden? Det er i mine øjne klart den største udfordring, når man skal præsentere større mængder indhold OG have nye brugere til at blive på siden. Den nuværende forside gør det ok, men har I nogle revolutionerende tiltag på den front?
Tak for rosen. Indtil videre har vi kun arbejdet lidt med det grafiske indhold på forsiden, og superrevolutionerende er det nok ikke. Det største tiltag vi har tænkt over på det område, er nok at gøre portalerne mere fremtrædende, så det overbliksmæssigt bliver nemmere for brugerne at finde indgange til al wikiens indhold (og som følge deraf vil vi også opdatere looket og indholdet af portalerne, så de bliver lidt mere brugervenlige og indholdsrige). Men derudover har vi ikke overvejet så meget, så vi er meget åbne over for ideer der kan gøre forsiden mere tiltrækkende OG wikien nem at finde rundt i. ezme 17. apr 2008, 17:05 (CEST)
- Det glæder mig at høre positiv respons på websitet. Jeg kan næsten ikke vente til at vi får designet implementeret. Jeg tror virkelig det vil fungere godt, samt tydeliggøre at vi ikke bare er et subset af wikipedia, men et helt andet type leksikon.
- Daerchwing, det glæder mig også at høre dig nævne samarbejde igen. Personligt har jeg en idé om at f.eks. "superhelte portalen" (Portal:Superhelte), evt. kunne administreres af jer. Altså at i gav den noget kærlighed såsom at opdatere "månedens artikel" og den slags, mod at vi indsatte et stort tegneseriesiden logo + link. Det er selvfølgelig noget der lige skal forbi de andre brugere, og det bliver nok først interessant når vi får gjort særligt opmærksom på portalsiderne, i det opdaterede forsidedesign som Ezme nævner, men det er da en idé i hvert fald :). Joen 18. apr 2008, 09:05 (CEST)
- Det lyder som en rigtig god ide - vi skal lige snakke internt på tegneseriesiden om hvordan det kunne foregå rent praktisk, men jeg er bestemt ikke afvisende. --Ulf Reese Næsborg 21. apr 2008, 08:52 (CEST)
- Glad for at i er positive. Det skal lige indskydes at det på nuværende tidspunkt blot er en idé, og at det ikke har nogen form for deadline. Ej heller tror jeg det behøver at kræve meget ansvar, andet end et par idéer til lidt liv på siden, i ny og næ. Joen 21. apr 2008, 11:56 (CEST)
- Nu har vi snakket og vi vil meget gerne når det engang bliver aktuelt. Lad os snakke om de praktiske ting omkring det når I er kommet dertil.--Ulf Reese Næsborg 22. apr 2008, 08:13 (CEST)
- Glad for at i er positive. Det skal lige indskydes at det på nuværende tidspunkt blot er en idé, og at det ikke har nogen form for deadline. Ej heller tror jeg det behøver at kræve meget ansvar, andet end et par idéer til lidt liv på siden, i ny og næ. Joen 21. apr 2008, 11:56 (CEST)
- Det lyder som en rigtig god ide - vi skal lige snakke internt på tegneseriesiden om hvordan det kunne foregå rent praktisk, men jeg er bestemt ikke afvisende. --Ulf Reese Næsborg 21. apr 2008, 08:52 (CEST)