Diskussion:Forside/Hvornår skal to udgaver have selvstændige artikler?
Hvornår skal to udgaver have selvstændige artikler
Vi har diskuteret dette en smule før, da jeg oprettede to artikler for Indianer-sporet og Siouxerne på krigsstien, som egentlig bare er to udgaver af samme historie. Og vi er vist alle enige om, at det er helt overflødigt og blot er forvirrende med to artikler for to album, der blot er forskellige udgaver af samme historie.
Men der findes en del grænsetilfælde, hvor løsningen ikke er så indlysende, og hvor det egentlig er svært at vælge en logisk opdeling. Jeg tænker her f.eks. på den forvirrende måde, som de første to Umpa-pa-historer er udgivet på, både i Frankrig og herhjemme.
Andre tilfælde (hvor dog løsningen er enklere - enten opretter vi selvstændige artikler eller ikke) er Bernard Prince specialalbum og General Satan & Kostbart møde i Lokanga, som jo ikke har samme indhold, og albummene Snøvserne 1-4, som ikke svarer til nogle af de senere album med Smølferne. Benadikt 13. feb 2008, 17:57 (CET)
- Som du selv skriver er det mindst forvirrende nok at holde indholdet på samme side. Selvom der kan være flere eller færre historier i de forskellige udgaver, synes jeg faktisk, at hvis forsiden stort set er den samme, eller titlerne minder meget om hinanden, kan vi godt samle dem på samme artikel. Hvilket album der så skal udgøre "hovedartiklen" skal vi nok kunne finde ud af.
- På sådanne artikler (f.eks. Umpa-pa albummene) kunne man skrive en tydelig notits om, at albummet er udgivet anderledes, og derefter beskrive hvorledes de forskellige udgaver adskiller sig fra hinanden, hvornår de er udgivet og af hvem. F.eks. som det er gjort fint på Siouxerne på krigsstien.
- Det samme ville jeg gøre med Bernard Prince. Jeg kan dog se på hovedsiden, at begge titler linker til samme side (så vidt jeg husker var det faktisk mig selv der gjorde det, da jeg dengang troede albummene var ens), men faktisk ville jeg nok foretrække at linke til den rigtige titel, der så redirecter til "hovedartiklen". Grunden til dette er, at så kan man se i toppen at man er blevet omdirigeret, hvilket jeg synes er nyttigt - det giver en et fingerpeg om, at der er noget specielt man bør bemærke ved albummet. Og som det første i artiklen ville jeg så skrive tydeligt, hvad grunden til redirectet er, og albummenes forskelle.
- Til sidst vil jeg dog lige tilføje, at det er det, der giver mest mening for mig, men jeg er ikke absolut fastsat på, at det skal være sådan. Hvis der er stemning for at vi laver separate artikler, kan det også godt fungere for mig. I så fald vil jeg igen blot understrege, at jeg synes der bør være tydelig dokumentation og henvisning til de forskellige udgaver på de pågældende artikler, så man kan forstå sammenhængen. ezme 13. feb 2008, 22:00 (CET)
- Ja, vi har nok nogenlunde samme holdning til emnet. Jeg gør et forsøg med Umpa-pa, det kan jo altid ændres.
- Hvad siger I til selvstændige artikler om de fire Snøvserne-album? De er jo ikke sammensat på samme måde som albummene om Smølferne, nogenlunde som forskellen mellem Et værre cirkus og de senere album i Splint & Co. Benadikt 13. feb 2008, 23:16 (CET)
- Det synes jeg er helt fint. ezme 17. feb 2008, 12:14 (CET)