ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Diskussion:Rødskæg 4

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning

Er kategoriseringen ikke blevet lidt overdrevet her?? Denne bog har intet direkte at gøre med Fart og tempo. SERIEN Rødskæg har kategorierne Charlier, Victor Hubinon og Forlaget Zoom. Og historierne i bogen er belgiske, ikke franske. Barksfan (diskussion) 25. mar 2022, 15:04 (CET)

For min skyld må du godt fjerne henvisningen til Fart og tempo. Og ja, kategorien bør naturligvis være "Belgiske tegneserier". (De ting skal i øvrigt også rettes for de øvrige bøger i serien.) Mordru (diskussion) 25. mar 2022, 16:17 (CET)
Jeg tager muligvis fejl, men så vidt jeg kan se, er de tre historier oprindeligt udgivet i franske Pilote på fransk. Skaberne er fra Belgien, men umiddelbart tænker jeg, at historierne nationaliseres efter sprog og publikation (?). Jeg er klar over, at fransk er ret almindeligt i Belgien, men i modsætning til fx. Spirou og Le journal de Tintin, var Pilote jo et fransk magasin. Bedetheque (eksternt link) angiver Rødskæg som fransk.
På dansk blev de tre historier først bragt i Fart og Tempos efterfølger, Supertempo, og ikke Fart og Tempo, så enig i at den kategorisering er forkert. Om en Supertempo-kategori så overhovedet er relevant for en bog, der samler historierne, kan også diskuteres. Jeg tænker, at meningen er, at man så kan se, at de her historier tidligere har været bragt på dansk, men det kunne man lige så godt, og sikkert mere korrekt, have skrevet i selve artiklen.
Man kan bare ændre det, hvis man finder kategoriseringen forkert, men det er prisværdigt, at man hører andres holdning først. Slet/ret gerne kategorierne for min skyld. Daniel (diskussion) 25. mar 2022, 17:27 (CET)

Ja, man kan både argumentere for kategorien Belgiske tegneserier og Franske tegneserier. Ved at nævne dem flyttede jeg desværre fokus fra det, som jeg egentlig ville fremhæve. Nemlig at når SERIEN Rødskæg er kategoriseret som f.eks. Belgiske tegneserier og Charlier, så finder jeg det udelukkende forstyrrende, at også Rødskæg 1, Rødskæg 2, Rødskæg 3, Rødskæg 4, Rødskæg 5, Rødskæg 6, Rødskæg 7 o.s.v. er kategoriseret under Belgiske tegneserier og Charlier. Jeg ser absolut ingen fordel ved denne overdrevne kategorisering. Barksfan (diskussion) 26. mar 2022, 01:10 (CET)