Donovan Comics var et lille dansk hobbyforlag, startet i 2004 og afviklet i 2017. Forlaget var ejet af Lars Rasmussen, som i ren frustration startede forlaget for at udgive 3. og sidste del af serien om Marshal Blueberry, hvoraf de to første album blev udgivet af Bogfabrikken.
Pga. masser af positiv respons fra læserne, og endda et lille overskud på det første album, valgte Lars at fortsætte forlaget. DR1's Troldspejlet sagde ved anmeldelsen af Marshal Blueberry 3, at "det er forlagets erklærede mål at videreudgive stoppede serier i Danmark". Donovan Comics tog tråden op og fortsatte herefter serier som Ridder Goodwill, XIII, Blueberrys unge år, Largo Winch, Tårnene i Maury-skoven og Red Kelly.
Forlaget forsøgte sig også med andet end de gamle serier, bl.a. med Sandslotte af Henrik Rehr, Last Hope (manga) og Det tredje testamente (fransk serie af Alex Alice og Xavier Dorison).
Donovan Comics repræsenterede det svenske forlag Albumförlaget i Danmark.
Den 1. juli 2017 blev forlagets lager, rettigheder og alt andet overtaget af Faraos Cigarer.
Udgivelser
For udgivelser fra Donovan, se kategorien Donovan Comics.