ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Enric Badía Romero

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning
Enric Badia Romero.jpg
Enric Badía Romero
Født:

24. april 1930

Død:

15. februar 2024

Romero - selvportæt fra 1992

Romero signatur.jpg

Litografi med Romeros mest populære figurer

Enric Badía Romero var en af Spaniens dygtige tegnere, der startede som anonym tegner på krigsserier for det britiske Fleetway. Romeros fornavn skrives ofte Enrique, men på hans egen hjemmeside staves det Enric.

Da den oprindelige tegner af Modesty Blaise, Jim Holdaway, pludselig døde i 1970, skulle der i hast findes en afløser for ham. Ud af en snes prøvetegnere valgte forfatteren Peter O'Donnell og redaktionen Enric Badía Romero.

Omkring 1976-1977 tegnede Romero nogle få episoder med Rahan.

I 1978 holdt Romero op som tegner på Modesty Blaise, idet han ville prøve kræfter med Axa til manuskript af Donne Avenell. Serien blev publiceret i den britiske avis The Sun fra 1978 til 1986, da redaktionen valgte at nedlægge serien midt i en episode. Romero tegnede derefter to episoder til det amerikanske bladmarked, skrevet af Chuck Dixon og udgivet af Eclipse Comics.

Da Neville Colvin valgte at holde op som tegner på Modesty Blaise i 1987, vendte Romero tilbage til serien, som han tegnede indtil forfatteren O'Donnell valgte at stoppe i 2002.

Romero havde kortvarigt et samarbejde med Marvel Comics, hvor det var meningen, at han skulle arbejde på serien Satana The Devil's Daughter. På grund af forskellige komplikationer endte han med kun at illustrere to historier, "Bloody is the path to Hell" og "This side of Hell". I Essential Marvel Horror vol. 1 forklarer den senere X-Men-forfatter Chris Claremont om det mislykkede samarbejde i artiklen "From the Devil a daughter".