ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Forrest J. Ackerman

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning

Amerikansk forfatter (1916-2008), litterær agent, filmproducer og fan/samler.

Ackerman nåede igennem et langt liv at blive et ikon indenfor den fantastiske genre. Han tilskrives at have opfundet udtrykket "sci-fi" som betegnelse for science fiction, at være idemand bag Vampirella og at have opdaget og opmuntret forfatteren Ray Bradbury som selv bidrog med nogen historier til forlaget E.C.

Ackerman var gennem hele livet en ihærdig samler indenfor det fantastiske og lod offentligheden få adgang til sin imponerende samling af film, bøger og kuriosa med relation til film, for eksempel Bela Lugosis kappe fra filmen Dracula.

Som litterær agent repræsenterede Ackerman en række store forfattere indenfor science fiction, blandt andet Isaac Asimov, Ray Harryhousen samt de på hver sin vis kontroversielle Ed Wood og L. Ron Hubbard. Han var desuden redaktør af magasinet Famous Monsters in Filmland.

Fornavnet Forrest blev ofte forkortet til en række variationer over "Forry" af fans og venner. Ackerman døde af hjertestop i december 2008.

Links