ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Fælden klapper

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning
« Tetsuos magt Seriel rækkefølge Mutanternes kamp »
 
 

Akira 03.jpg

Akira 3
Forfatter: Katsuhiro Otomo
Tegner: Katsuhiro Otomo
Originaltitel: Akira
Originaludgave: 1984

Danske udgaver:

"Akira: Fælden klapper" indeholder de næste 116 sider af Akira sagaen og det svarer til ca. bind #5 og #6 af de 38 amerikanske.

Indholdet af dette album er senere udgivet på amerikansk igen af Dark Horse som "Akira: Vol 1" og går fra side 244 til 326.

Dette album følger originalen. Intet er lavet om eller udeladt.

Resumé

Dette resume dækker kun et enkelt album i Akira-serien. Det er bevidst mere dækkende end det almene resume på hovedsiden for serien, Akira. Det kan derfor indeholde spoilere. Der vil ikke blive lagt skjul på elementer i plottet afsløret i foregående album. Der er dog lagt vægt på, at resumeet ikke afslører noget fra efterfølgende album i serien.

Kaneda og Kay er tilbage i deres skjul i Harukiya-baren. Han er stadig i besiddelse af den pille som både militæret og oprørene så gerne vil have fat i. Det var den pille som han stjal fra Masaru i album nr 1.

Da resten af Kanedas bande tit hænger ud på Harukiya-baren, tager det ikke lang tid før de mødes. Desværre opdages dette også af en af militærets spioner. Banden fortæller Kaneda, at Tetsuo er blevet leder af Klovnebanden, og at de skraber alt det nakotika de kan sammen. Tetsuo skal bruge det til at dulme sin hovedpine, som bliver stadig værre.

Uden for baren genkender en af oprørene spionen. Det var den samme mand som var til stede lige før militæret angreb oprørenes base (i album 2). Oprøreren lægger to og to sammen, og stikker spionen ned med en kniv. Spionen overlever dog overfaldet, og kan fortælle hvad han har fundet ud af til sine overordnede.

Kanada beslutter, at sammenkalde lederne for de andre bander i byen og til dette møde bliver de enige om at udrydde Klovnebanden. De andre bander skal tage sig de menige medlemmer af Klovnebanden, mens Kanedas bande skal tage sig af Tetsuo selv.

Så sagt så gjort. På sin næste køretur bliver Klovnebandens medlemmer alle angrebet og muligvis dræbt. Især deres tidligere leder, en stor fyr volder en del problemer, men han bliver alligevel undervundet til sidst.

Yamagato, en af de højerestående medlemmer af Kanedas bande, leder gruppen af bandemedlemer, som skal udrydde Tetsuo. Kaneda og Kay er sent på den, så i mellemtiden går Tetsuo i bandens fælde, et pakhus nede ved kajen. Desværre for banden, er Tetsuo for stærk for dem. Han bruger sine telekinetiske evner og udrydder stort set hele Kanedas bande.

I mellemtiden udnytter militæret den information de har fået af deres spion. De ankommer i stort antal til Harukia-baren, men alle er væk (de er ude for at angribe Tetsuo), men barmanden bliver tvunget til at fortælle, hvor banden er.

Kanada ankommer nu til pakhuset. Yamagato kommer ud af pakhuset, tæt forfulgt af Tetsuo som skal til at gøre det af med ham. Kaneda trækker den pistol han stjal fra Kay, men kan ikke få sig selv til at skyde Tetsuo. Tetsuo bruger sin telekinetiske evner til smide en jeep efter Kaneda, men Kaneda undviger med nød og næppe. Yamagato tager pistolen, men inden han kan nå at trykke på aftrækkeren, får Tetsuo hans hoved til at eksplodere.

Kaneda tager pistolen og inden Tetsuo kan nå at gøre noget, skyder Kaneda ham i brystet og han flygter såret ind i pakhuset. Kaneda følger efter ham men bliver overmandet som Tetsuo får pakhuset til at falde sammen om ørene på dem.

Tetsuo kommer ud af bygningen i det samme øjeblik, at militæret ankommer til stedet. Kaneda kommer op til ham bagfra og slår ham ned med en jernstang. Men inden Kaneda kan give Tetsuo dødsstødet bliver han afbrudt af obersten. Tetsuo sender Kaneda bagover ind i væggen, og i det taber Kaneda pillen, som de alle leder efter.

Tetsuo tager pillen og sluger den selvom obersten siger, at den vil slå ham ihjel. Tetsuo ryster og falder om bevidstløs. De tror alle han er død men et øjeblik efter vågner han igen. Hovedpinen er væk og nu vil have hævn over Kaneda. Tetsuo får alt omkring sig til at eksplodere, og indhenter også Kaneda og Kay, der begge prøver at flygte fra scenen. Men inden Tetsuo kan gøre det af med dem begge, stopper obersten ham, tilbyder ham flere piller og træning i at bruge hans evner. Albummet slutter med at obersten for første gang kalder Tetsuo nr. 41...

Andre forsider

Epic Comics Akira #5
Epic Comics Akira #6