Henrykte Hubert

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til: Navigation, Søgning
Happy Hound.jpg

Henrykte Hubert er det danske navn for Happy Hound, funny-animal-figuren, som er hovedfigur i to af Carl Barks' historier i Our Gang Comics fra 1944.

Figuren er egentlig den samme som Droopy. Om tilblivelsen af Happy Hound fortæller Barks i et interview med Malcolm Willits i december 1962: "Kontoret... sendte en modeltegning af en navnløs hund, som jeg kaldte Happy Hound... Senere så jeg ham i en MGM-kortfilm som Droopy."

Senere, i begyndelsen af 1950'erne, skrev Barks 3 historier med Droopy. Disse blev tegnet af Harvey Eisenberg og udgivet i diverse amerikanske Tom & Jerry-særhæfter.

Alle de nævnte historier kan læses på skandinavisk i Carl Barks' Bruno Bjørn og venner / Bruno Björn och vänner og på originalsproget i The Unavailable Carl Barks. De to Henrykte Hubert-historier findes desuden på dansk i seriebladet Tom & Jerry og på originalsproget i Barks Bear Book.