ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Joe Bar Team

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning


Forlagets beskrivelse

Nr. 1

Joe Bar Team er en berømt motorcykeltegneserie, som har sin oprindelse i Frankrig. Den blev oprindeligt udgivet som striber af Vents d'Ouest i 1975. Det første album blev udgivet i 1990, hvor mange af motorcyklerne blev skiftet ud med lidt nyere modeller, og det er sidenhen blevet til i alt otte i serien. Det første og femte album blev lavet af Bar2, og de andre seks blev lavet af Fane.

Tiden hvorfra de oprindeligt er tegnet er ikke afgørende, da mange af de situationer, som kørerne i denne serie støder på, er tidsløse og indeholder mange af de situationer, som de fleste motorcykelkørere kan nikke genkendende til. Det er humoristiske tegninger, der vil få selv den hårdeste motorcyklist til at bryde ud i latter.

Når det handler om verdensmesterskab i livsfarlig opbremsning og bad-ass opførsel, så styrer Joe Bar Team suverænt - mener de selv. På cafehjørnet, hvor de holder til, slippes alle hæmninger løs. Her diskuteres jævnligt, om det er de snoede veje, cafeen, dødsløbene, motorstørrelsen eller at undgå betjentene, der er det vigtigste. Alle er dog enige om, at de er rebeller og kører på legendariske motorcykler.

Vi befinder os i 1975, og mange fra forstæderne har fundet ud af, at motorcykler er vejen frem til et langt og lykkeligt liv. Kan de tage fejl ????

Nr. 2

Nu er der gået 20 år, siden vi i 70’erne så hvordan de fire møtrikker Ebbe Emhætte, Uffe Udkørt, Benny Bundgas og Tino Tyvstart straffede bylivet med deres højtråbende stålmaskiner. Hvad er der tilbage af de velsignede tider, hvor der blev kørt med toptrimmede motorer, oplagt udstødning og gashåndtaget i bund for at vinde kampen om byens gader? Nu har ordensmagten vel langt om længe fået styr på byen, så der er faldet ro - for fra kaos må nødvendigvis komme orden. Her på tærsklen af det 21. århundrede blæser fornuftens vind de sidste rester væk af fortidens galskab. Der pumpes vel ikke længere benzinblandet blod gennem ungdommens hjerter?

Huh? Bunch of pussies! ... No way! Ungdommen har taget over, og de gamle gutter må kæmpe ekstra hårdt for at bibeholde deres image. De tre nye ”unge” karakterer har fået navnene Bob ”Harley”, Tommy ”Tilt” og Palle ”Patron”. Denne bog beviser, at den evige historie gentager sig gang på gang.

Nr. 3

Ungdommen er nu så belastende, og kampen om gaderne og siddepladserne hos "Joe Bar" begynder at give problemer - de to generationer har svært ved at forstå hinandens behov. Ikke nok med at rollingerne parkerer Deres små latterlige motorcykler foran "Joe Bar". De er sku' os' begyndt at sidde i baren - det ligner snart en børnehave.

Tommy "Tilt" er overordentlig belastende, mener Ebbe "Emhætte", han sidder dels og skriver på sine memoirer som en anden superstjerne, men værre er at kæften aldrig står stille på ham, og over hans tåbelige og latterlige opråb: "... no'n har kørt i over 20 år, og er stadig talentløse", har Ebbe fået nok - får han sat ham på plads.

Vi har interviewet enkelte personer i vores hovedpersoners omgangskreds, og de fortæller:

Ebbe ”Emhætte”, Tino ”Tyvstart”, Benny ”Bundgas”, Uffe ”Udkørt” og de nye rollinger Bob ”Harley”, Tommy ”Tilt” og Palle ”Patron”, har alle muligheden for at bliver kommende verdensmestre! Tænk engang, jeg har serveret for dem i tre sæsoner!… - Joe Bar fra ”Joe Bar”

Det er korrekt, vi fanger dem - Øhh vi forsøger i hvert fald… De kører som død og helvede! Ingen af dem bremser ned for radaren! - Øverstkommanderende fra færdselspolitiet

Tjaa!!! De der helvedesmaskiner larmer godt nok meget, men inderst inde er de jo nogle gode drenge - Beboer i lejligheder ovenover ”Joe Bar”

De lugter af benzin og lidt af varm motorolie, men de er jo så søde! - Serveringspersonale, ”Joe Bar”.

Nr. 4

Det var i halvfjerdserne at de fire slyngler, Ebbe ”Emhætte”, Tino ”Tyvstart”, Benny ”Bundgas” og Uffe ”Udkørt” blæste støvet af vejene.

Tyve år er gået, og den tid er forbi. Nu hersker ungdommen, med deres tunede motorer, blæsende gennem gaderne, med hylende cylindre.

Men efter kaos må vel nødvendigvis komme orden - her i det 21. århundrede fejer fornuftens vind, de sidste rester af fortidens mekaniske galskab?

I hjertet på de to-hjuls-motoriserede unger, pumper vel ikke længere benzinblandet blod? He-he!... Glem det der!

Dette litterære værk, vil overbevisende minde dig om, og slå følgende fuldstændig fast: Historien er en evig gentagelse af sig selv.