Line (Les aventures de Line) er skrevet af Greg og tegnet af Paul Cuvelier. Gik som fortsat serie i Fart og tempo.
Da tre af historierne kun er på 30 sider er serien derfor udgivet lidt forskelligt på fransk.
Lines far er en berømt kirurg som er meget bortrejst, og Line er derfor overladt til sig selv og sin eventyrlyst.
Hun vikles derfor ind i dramatiske hændelser.
Indhold
Udgivelser
Som serie opstår Line i ugebladet Line, le journal des chics filles, som var en pendant til seriemagasinet Tintin, henvendt til smarte piger, som titlen angiver. Hovedpersonen tager sit navn efter ugebladet, og der udkommer forsøgsvis tegnede serier med Line i årene 1955-63. I løbet af denne periode har serien skiftende forfattere og tegnere, og Line bliver både yngre og skifter hårfarve fra brunt til blondt.
Først i 1962, hvor historierne bliver skrevet af Greg og tegnet af Paul Cuvelier, finder serien endeligt sit publikum. Makkerparret skaber i første omgang historien La maison du mystère til Line, le journal des chics filles, hvorefter serien skifter til seriemagasinet Tintin, hvor der frem til 1971 udkommer yderligere 4 historier.
Sideløbende med udgivelserne i Tintin udkommer serien som album på fransk. Dette sker ad to omgange. Først af forlaget Le Lombard og senere af Bédéscope, der også udgiver den første historie, La maison du mystère, som det femte og sidste album. På fransk er hele serien udkommet i et samlebind.
På dansk er alle historierne, på nær den første, først udkommet i seriebladet Fart og tempo og senere i egen serie i to album. Én historie er endvidere udkommet i albumserien Et fart og tempo album, som var blandt de første forsøg på at udgive tegneseriealbum i Danmark.
Album i serien
Et fart og tempo album
En enkelt historie med Line blev i 1969 udgivet som nr. 5 i den første serie et fart og tempo album.
Lines oplevelser
Selvstændig albumserie fra Carlsen Comics 1988-1989.
Oversigt
Historierne i kronologisk rækkefølge efter, hvornår de første gang er udgivet som føljeton. Årstallene refererer til føljetonudgaven.
Lines oplevelser af Greg og Cuvelier — oversigt | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Originaludgave | Fransksprogede album | Danske udgaver | |||||
År | Fransk titel | 1. serie, Le Lombard | 2. serie, Bédéscope | Dansk titel | F&t-føljeton | F&t-album | Albumserie |
1962-63 | La maison du mystère | 5. La maison du mystère | (Det mystiske hus) | ||||
1963-64 | Le piège au diable | 2. Le Piège au diable | 2. Le Piège au diable | Djævlefælden | 1967/16-23 | Nr. 5, 1969 | 1. Den hvide djævel, 1988 |
1964 | Le secret du boucanier | 1. Le Secret du boucanier | 3. Le Secret du boucanier | "Sørøverens" hemmelighed | 1967/30-37 | ||
1965 | Les requins du Korador | 1. Les Requins de Korador | Den hvide djævel | 1966/8-67/1 | |||
1971-72 | La caravane de la colère | 3. La Caravane de la colère | 4. La Caravane de la colère | Hadets cirkus | 1973/3-6 | 2. Hadets cirkus, 1989 |