Lær at tegne crime noir-tegneserier
|
Danske udgaver:
|
Forlagets beskrivelse
Lær at bruge skygger og lys til at skabe spænding og intensitet
Crime noir er tidens mest spændende og farlige tegneseriestil - en moderne udgave af en genre, som oprindeligt blev gjort kendt af forfattere som Jim Thompson og Raymond Chandler. Crime noir eksploderede i popularitet med succesfilm som "Batman Begins" og tegneseriebøger som Frank Millers Sin City, A history of Violence og Road to Perdition, som alle er filmatiseret med kendte stjerner.
Denne bog lærer nye, såvel som mere erfarne tegnere, at skabe crime noirs stemningsfyldte og melankolske verden. Bogen giver grundige instruktioner i, hvordan skygge og lys bruges til at skabe spænding og intensitet. Du lærer at bygge en almindelig tegneseriescene om til en crime noirscene og du lærer at tegne de våben, som de kriminelle bruger til at få forbrydelse til at betale sig.
Selvfølgelig dykker vi ned i alle de teknikker, der gør figurer, scener og kompositioner flotte, men i modsætning til andre tegnekurser træder vi helt ind i genrens verden med dens slang og førstepersons tankesprog. Senere vil vi kigge på historierne, som følger disse snuskede figurer og finde de hensigter, de skjuler bag de mørke solbriller. Det skulle gøre det muligt for dig at skabe dine egne tegneserier. Så betragt bogen som din personlige guide til gyderne og sidegaderne i frygtens by.
Christopher Harts populære "lær-at-tegne"-bøger er trykt i over to millioner eksemplarer. Hans bøger er oversat til sytten sprog.
Indhold
|
|
|