ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Dansker

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
(Omdirigeret fra Medborgare)
Skift til:navigering, søgning
« Kakerlak Seriel rækkefølge
 
 

Dansker.jpg

  3
Forfatter: Halfdan Pisket
Tegner: Halfdan Pisket

Danske udgaver:

Forlagets beskrivelse

"Dansker" er sidste bind i Halfdan Piskets tegneserietrilogi om at være fremmed i Danmark. Trilogien tæller første bind "Desertør" (2014) og andet bind "Kakerlak" (2015). De to første bind er baseret på interviews med Halfdans far. Tredje bind er også baseret på Halfdans egne minder og samtaler med hans mor og søster. I "Dansker" har hovedpersonen, James Pisket, rykket sig fra at være nyankommen gæstearbejder over i en tilværelse som kriminel indvandrer, der nægter at integrere eller ændre sig på nogen måde.
Hos sagsbehandleren spiller han med på lidelser og traumer og fungere som klient i samfundets sociale system. På Christiania holder han til i "Vaskeriet", hvor han op igennem 90'erne arbejder hårdt som pusher i den hurtigt voksende hashhandel.
Han er ikke længere i kontakt med sin familie i Danmark, men da hans søns mor kontakter ham, går det op for ham, at familien har brug for ham. At han alligevel skal prøve at finde ud af at være far.
Men det at være kriminel kan ikke forenes med at være weekendfar. James ryger endnu engang i fængsel. Han kommer ud og ser, hvordan hans gamle venner er blevet ofre for den hårdhed, kriminaliteten har fået. Han står tilbage i en tid, hvor alt har ændret sig. Han kan ikke længere kende Danmark, Christiania eller kriminaliteten. Det eneste, der ligner sig selv, er hans familie.
Da James ikke har andre muligheder tilbage, forsøger han at bryde ud af kriminaliteten og i stedet integrere sig med målet om at blive dansker.

"Dansker" er historien om en mand, der kæmper for at finde sig selv i det fremmede land, der nu er blevet hans hjem. Om den tunge, mentale bagage han har med, om de mennesker og det system, han møder, og om de børn, han sætter i verden, og som han ikke længere vil svigte.
"Dansker" er tredje bind i en trilogi, men de enkelte bind kan læses uafhængigt af hinanden.

Forsider

Anmeldelser